
Danmark har ikke forstået teknikken bag en gammel investeringsstrategi, og derfor sagsøger Sheldon Goldstein nu Skattestyrelsen med krav om at få godkendt refusion af udbytteskat, som styrelsen hidtil har nægtet af udbetale.
Det skriver Børsen, der oplyser at den 81-årige amerikaner har foretaget investeringer baseret på dividende-strategier i 40 år og fortsat gør det.
"Jeg ville håbe, at danskerne kunne forstå transaktionerne. Det her er meget tekniske transaktioner, og måske er det bare ikke er en del af jeres dna," siger Sheldon Goldstein til avisen.
Ifølge Skattestyrelsen har advokaten sammen med andre amerikanere svindlet sig til at få refunderet udbytteskat for 9,5 mio. kr. Advokaten sagsøger nu Skattestyrelsen med krav om at få godkendt endnu en refusionsanmodning på indeholdt udbytteskat for et mindre millionbeløb, som styrelsen hidtil har nægtet at udbetale, skriver Børsen, der oplyser at Skattestyrelsen ikke ønsker at kommentere den konkrete sag.
Skandalen om udbytteskat
Samlet er der i skandalen med udbytteskat sket formodet svindel for 12,7 mia. kr., hvor udenlandske investorer uretmæssigt har fået udbetalt refusion af udbytteskat på danske aktier.
Sagen mod Sheldon Goldstein er bare en af mange, som Skattestyrelsen har anlagt i kølvandet på skandalen med udbytteskat. I marts lød det, at Skattestyrelsen havde stævnet ca. 470 personer og selskaber i fem lande.
Granskning af storbankers ansvar i udbytteskandale trækker ud
Lovforslag om kontrol med udbytteskat førte intet med sig
Mere fra FinansWatch
Ny ATP-topchef skal løbe stærkt for at modvirke inflationen: Vores afkast skal opad, hvis vi skal følge med
Opskrivning af pensionerne sidste år, som ATP kaldte ”historisk”, er blevet indhentet af inflationen og mere til. Ny topchef stiller sig i spidsen for ATP i en tid, hvor ny forretningsmodel skal sikre et højere afkast, og hvor ATP’s samlede betydning for pensionisternes økonomi de kommende år vil svinde ind.
Trods bekymret minister håber brancheorganisation på nul ændringer af pensionsprodukter
Pensionister i pengenød: Det undrer ikke brancheorganisation F&P, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) beder Finanstilsynet om at se nærmere på, om reglerne trænger til en opdatering, så danske pensionister kan føle sig trygge i pensionstilværelsen. Alligevel håber vicedirektør Jan V. Hansen ikke, at et nærstudie vil føre ændringer med sig.