FinansWatch

Enighed i rød blok efter tre uger: Mette F. bliver statsminister

Partierne i rød blok er enige om aftale, som gør Mette Frederiksen til statsminister for en S-regering.

Mette Frederiksen | Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2019

Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten er enige om aftale, som gør Mette Frederiksen til statsminister for en S-regering.

Det siger hun lige før midnat, hvor de fire partier er blevet enige om en politisk aftale efter næsten tre ugers forhandlinger.

"Det er med stor glæde, at vi efter omkring tre ugers forhandlinger nu har flertal for, at der kan dannes en ny socialdemokratisk regering i Danmark," siger Mette Frederiksen, som går til dronningen onsdag.

"Vi kunne ikke vide, om det ville lykkes, da vi gik i gang. Det er fire partier med en meget forskellig historie og forskellige holdninger," fortsætter hun.

"Nu er vi kommet i mål. Dermed viser vi, at når danskerne går ned og stemmer, som de gjorde, så kan et nyt flertal omsætte deres håb til konkret handling," siger hun.

Der er blandt andet enighed om, at børnene på Udrejsecenter Sjælsmark skal flytte til et nyt udrejsecenter. Det har de tre støttepartier kæmpet for.

SF-formand Pia Olsen Dyhr tilføjer, at partierne endnu mangler at forhandle den konkrete model for minimumsnormeringer på plads.

Dermed har SF endnu ikke fået indfriet kravet om, at der skal være én pædagog per tre børn i vuggestuerne og én pædagog per seks børn i børnehaverne.

Minimumsnormeringerer et krav fra SF, hvis partiet skal stemme for finansloven senere i år.

De fire partier er enige om at droppe Lindholm som udrejsecenter for kriminelle udlændinge, siger De Radikales leder, Morten Østergaard.

Han tilføjer, at partierne er enige om at åbne for udenlandsk arbejdskraft, hvilket har været et krav fra De Radikale i forhandlingerne.

Enhedslisten har fået en "garanti" og en "forsikring" om, at den nye S-regering ikke vil føre en politik, der øger uligheden, sænker skatten i toppen eller sænker overførselsindkomsterne.

Det siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL).

"Det betyder samlet set, at vi er ude af et regime, hvor man tager penge fra dem, der er syge eller ude af job, for at give til de rige," siger hun.

"Vi er ude af de arbejdsudbudsreformer, som har præget de senere år," siger Skipper.

De fire partier er desuden enige om, at Danmark skal tage kvoteflygtninge igen. Men der er endnu ikke sat præcist tal på, siger Østergaard. Danmark har tidligere taget 500 kvoteflygtninge om året.

Særskat på bankerne er ikke et tabt slag endnu – lobbyisterne har mere krudt i bøssen 

Radikale skruer på støtte til finansskat: Danmark skal kun med i løsning for hele EU

Efter skarpe trusler i valgkampen: Finanslobby skal charmere nye magthavere fra svært udgangspunkt 

Mere fra FinansWatch

Minibørs skruer op for fokus på Danmark

Den svenske minibørs Spotlight har et godt øje til danske selskaber og har sat sig som mål at børsnotere 25 af slagsen i løbet af de næste tre år. Life science-selskaber er et prioriteret fokus, lyder det fra vækstbørsens nyudnævnte adm. direktør.

Kryptokollaps bliver lakmusprøve for industriens sikre havne

Et kollaps af en af de mest betroede stablecoins har sendt chokbølger igennem kryptoindustrien og skabt frygt for, hvad der vil ske, hvis en lignende skæbne undergår andre vigtige aktiver. Sammenbruddet er blevet sammenlignet med Lehman Brothers-krakket samt en historisk sort onsdag i 1992.

Mybanker-køb skal sikre udvikling fremfor kannibalisering

Både når det gælder forretningsmodel og arbejdsområde, så minder sammenligningsportalerne Lendo og Mybanker så meget om hinanden, at ”det nærmest er latterligt så kompartible de to forretninger er”. Det mener Johan Malmsten, der efter den norske mediekoncern Schibsteds køb af Mybanker er direktør for begge platforme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs