FinansWatch

Speas løfter resultaterne efter salg af private equity portefølje

Salget af Speas private equity portefølje gør, at selskabet har løftet sit resultatet for det første kvartal af det skæve regnskabsår 2019/2020.

Investeringsselskabet Scandinavian Private Equity A/S (Speas) har løftet sine resultater i første kvartal af regnskabsåret 2019/20 sammenlignet med den tilsvarende periode året før.

Regnskabet for perioden, der er offentliggjort tirsdag efter børslukning, viser indtægter af investeringsvirksomhed for 5,5 mio. kr. Det var derved en del bedre end de 17,8 mio. kr., der stod som negativt resultat ud for samme post i første kvartal af 2018/19.

"Resultatet er påvirket af den per 11. juni 2019 indgåede aftale om salg af private equity porteføljen, idet porteføljen er værdiansat til forventet provenu, og der er hensat til transaktionsomkostninger," skriver Speas i regnskabet.

Speas' resultat af primær drift (EBIT) er i første kvartal af 2019/20 sluttet på 4,5 mio. kr., efter at det i samme periode året før endte med et tab på 18,3 mio. kr. På bundlinjen tjente Speas i dette års første kvartal 4,6 mio. kr. før skat mod et tab på 18,5 mio. kr. i den sammenlignelige periode året før.

For indeværende år venter Speas at kunne udlodde et samlet beløb på cirka 3750 kr. per aktie før udbytteskat som ekstraordinært udbytte og likvidationsprovenu.

Udlodning og likvidation forventes gennemført inden for seks måneder efter gennemførelsen af salget af selskabets private equity portefølje.

Ifølge regnskabet ventes salget at blive gennemført i løbet af tredje kvartal.

Scandinavian Private Equitys (Speas') forventninger til 2019/20 at nu at udlodde et samlet beløb på 3750 kr. per aktie før udbytteskat som ekstraordinært udbytte og likvidationsprovenu. Udlodning og likvidation forventes gennemført inden for seks måneder efter gennemførelsen af salget af private equity porteføljen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere