FinansWatch

Fed-direktør ser snart mulig rentesænkning for at øge inflationen

James Bullard, der er chef for den amerikanske centralbanks afdeling i St. Louis, ser mulighed for en snarlig sænkning af renten i USA for at løfte inflationen i landet.

James Bullard, der er chef for den amerikanske centralbanks afdeling i St. Louis, ser mulighed for en snarlig sænkning af renten i USA for at løfte inflationen i landet.

Det skriver Bloomberg News.

"En nedadgående pengepolitisk rentejustering kan snart være på sin plads for at hjælpe til med at centrere inflationen og inflationsforventningerne ved målet og samtidig yde en forsikring i tilfælde af en skarpere end ventet opbremsning," sagde Bullard mandag i en tale i Chicago.

Federal Reserve har et mål om en årlig inflationsrate på "symmetriske" 2,0 pct.

Den amerikanske inflation, målt på PCE Core, der er bankens foretrukne inflationsmål faldt fra 1,9 pct. i december til senest 1,6 pct. i marts.

James Bullard er den første chef i Federal Reserve, der offentligt har talt for en mulig rentesænkning, siden centralbanken i januar satte renteforhøjelserne på pause. Federal Reserve indledte i december 2015 en stramningscyklus, som nåede sit højdepunkt i december 2018 med den niende forhøjelse af fed funds rate til intervallet 2,25 til 2,50 pct.

I januar fjernede centralbanken formuleringen om et behov for "yderligere forhøjelser" af renten og erstattede den med en "tålmodig" holdning. I marts viste bankens dot-plot-diagram også, at bankens chefer nu regner med nul forhøjelser i 2019. I december ventede bankens ledere to renteforhøjelser i år.

Det er kun kort tid siden, at Bullard, der anses for en af duerne i centralbankens ledelse, udtalte, at det var for tidligt med en rentesænkning.

James Bullard er i 2019 medlem af Federal Reserves styrekomite, Federal Open Market Committee (FOMC), der fastsætter den toneangivende amerikanske rente.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs