FinansWatch

DVCA-formand opfordrer Nets til at genopveje aktieprogram

Christian Frigast, formand for brancheforeningen for kapital- og venturefonde, DVCA, mener at Nets’ nye aktieprogram er usædvanligt aggressivt og bør genovervejes.

Foto: PR

Et nyligt afsløret akieprogram for 60 af Nets’ øverste chefer kan give dem milliarder i gevinst, men programmet er så aggressivt, at ledelsen bør genoverveje det. Det mener Christian Frigast, der er formand for brancheforeningen for kapital- og venturefonde, DVCA, i Danmark i hvert fald.

Det skriver Finans.

”Nu kender vi ikke detaljerne, men ud fra Børsens oplysninger lyder det som et usædvanligt aggressivt beløb, både hvad angår investeringens størrelse og det mulige afkast. Det er vi ikke er vant til herhjemme. Der er dog hverken tale om løn eller bonus, men om et aktieprogram. Dermed løbes en risiko, men afkastprofilen er højest usædvanlig,” udtaler Christian Frigast i en pressemeddelelse. 

Han tilføjer, at både Nets og selskabets udenlandske ejere burde have tænkt over, at så usædvanligt et beløb ville udfordre sammenhængskraften herhjemme, når virksomheden arbejder med en dansk/nordisk infrastruktur, som alle danskerne betaler til.

Nets’ aktieprogram tiltrækker sig særlig megen opmærksomhed, da det er anden gang, at Nets indfører et aktieprogram, der langt overstiger de normale niveauer i det danske erhvervsliv.

Nets' nuværende ejere, den amerikanske kapitalfond Hellmann & Friedman, er ikke medlem af DVCA.

Mere fra FinansWatch

Cheføkonom: Nuancerne er svære at indfange under en konverteringsgalop

Når renterne ræser op, som vi særligt så i foråret, åbner det op for en række konverteringsmuligheder for danske boligejere, men det kan være en udfordring at rådgive og ramme kunderne korrekt, lyder det fra cheføkonom i Realkredit Danmark, Christian Hilligsøe Heinig. Han efterlyser flere nuancer i debatten om konverteringer

Tidligere cheføkonom i Finanstilsynet regner på ESG-risiko i oliebyen Abu Dhabi

Et skifte fra lave Laksegade og Danske Bank til de tårnhøje kontorbygninger i skoldhede Abu Dhabi har ikke bare geografisk været et stort skifte for Niels Storm Stenbæk. I det olierige område spiller han med, når de stadig unge finansnationer skal forsøge at integrere arbejdet med ESG og møde konkurrencen fra verden omkring.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs