Små virksomheder kæmper med nej fra bankerne

De små danske virksomheder har fortsat svært ved at få lån i banken på trods af det økonomiske opsving, men Finans Danmark mener ikke, man skal tilbage til tidligere tiders lempelige kreditpolitik.
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Selvom Danmark er midt i et opsving, så er det stadig svært for mange af landets mindre virksomheder at skaffe kapital.

Det skriver Finans.

Ifølge flere aktører, herunder FSR Danske Revisorer, kommer vanskelighederne sig blandt andet af at finanskrisen i 2008 har ændret kravene til banker og deres kreditpolitik, hvilket gør det svært at skaffe lån. Og alternativet, erhvervsudlånet, har flere små virksomheder ofte svært ved at stille pant til.

Dermed halter de små, og især de nystartede, virksomheder efter selskaber med mere end 20 ansatte, hvor finansieringsklimaet ifølge en undersøgelse fra DI er blevet langt gunstigere i dag. Men hos Finans Danmark peger cheføkonom Niels Arne Dam på andre undersøgelser der viser, at bankerne mener, at de har sænket kreditbetingelserne lige meget for både mindre og større virksomheder.

”Kreditpolitikken er lidt strammere end før finanskrisen. Men da var kreditpolitikken for lempelig, og det skal vi ikke tilbage til. Det er der god mening i, og stor politisk opbakning til,” siger Niels Arne Dam.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også