
Kapitalfonden Hellman og Friedman har en klar ambition for Nets, som de købte sidste år. Selskabet skal stå på toppen, når den igangværende konsolidering i betalingsmarkedet er overstået. Og for at sikre det er fonden klar med store pengebeløb.
Ifølge Stefan Goetz, som er bestyrelsesformand for Nets og partner i Hellman og Friendman, kan fonden rejse med 70 mia. kr. til det rigtige opkøb. Det skriver Finans.
"Vi tror, at der er et vindue i de næste par år for virkelig at skabe værdi og bygge en paneuropæisk vinder. Vi har nok krudt til at købe også meget store selskaber," siger Stefan Goetz.
Hellman og Friedman betalte selv 33 mia. kr. for Nets sidste år og fusionerede derefter selskabet med Concardis, så selskaberne til sammen dækker en stor del af Europa.