FinansWatch

May besøger Macron og Merkel inden afgørende krisemøde i EU

Storbritanniens premierminister skal tirsdag mødes med den franske præsident og tyske forbundskansler. Det sker dagen, inden EU-lederne skal mødes til topmøde i Bruxelles.

Foto: Ritzau Scanpix / MARK DUFFY / UK PARLIAMENT / AFP

Storbritanniens premierminister, Theresa May, skal tirsdag mødes med den franske præsident, Emmanuel Macron, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel.

May rejser til Berlin og dernæst Paris for at tale om brexit, dagen inden EU-lederne skal mødes ved et topmøde i Bruxelles.

Det skriver Sky News.

EU-lederne mødes onsdag til et krisemøde arrangeret af EU-præsident Donald Tusk for at diskutere brexit og Mays anmodning om at udsætte brexit.

May har anmodet om en yderligere udsættelse af brexit for at undgå et brexit uden en skilsmisseaftale.

May ønsker at udsætte brexit fra fredag den 12. april til den 30. juni.

Ifølge Sky News er det dog mere realistisk, at EU-lederne vil foreslå en fleksibel forlængelse frem til 30. juni 2020.

En udsættelse af brexit vil betyde, at briterne skal deltage i næste måneds valg til Europa-Parlamentet.

May skrev fredag i sit brev til Tusk, at Storbritannien forbereder sig på at deltage i europaparlamentsvalget 23. til 26. maj.

Theresa May har efter et langstrakt forløb, hvor det har vist sig umuligt at skaffe flertal i det britiske parlament for en brexitaftale, indledt forhandlinger med oppositionspartiet.

I løbet af mandagen har den britiske premierminister været i forhandlinger med oppositionspartiet Labour. Her er det indtil videre ikke lykkedes for parterne at nå frem til et gennembrud med en brexitaftale.

Labours forhandlere klagede søndag over, at May ikke vil afvige fra de røde linjer, som hun satte for mere end to år siden om brexit. Det gælder for eksempel et nej til britisk deltagelse i EU's toldunion.

Fortsat deltagelse i toldunionen er et nøglekrav fra Labour.

May udsendte lørdag aften en erklæring til konservative partifæller, hvor hun forklarer, at hun ikke har haft noget andet valg end at tale med Labour.

Hun minder om, at medlemmer af hendes eget parti tre gange har været med til at nedstemme den skilsmisseaftale, hun har indgået med EU.

Minister: EUs finansmarkeder kan klare hård brexit 

BBC: Tusk vil give briterne et år mere til at beslutte sig 

Theresa Mays brexit-ministre overvejer ny folkeafstemning 

Mere fra FinansWatch

Pensionister i pengenød - her er hele artikelserien

I en stribe artikler har FinansWatch sat spot på det faktum, at landets pensionister og pensionselskaber på vidt forskellig vis håndterer en situation, hvor markedsrenteprodukterne er hårdt udfordrede og vil levere markant lavere udbetalinger end tidligere. Få overblikket her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs