Finanstilsynet: Hvidvaskproblemer i Nordea var meget alvorlige

Der var tale om alvorlige huller i bankens procedurer, konstaterer Finanstilsynet i en orientering efter de nye hvidvask-afsløringer.
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix
RITZAU FINANS

De seneste oplysninger i Berlingske og finske YLE om, at Nordea har været anvendt til at gennemføre mistænkelige transaktioner for milliarder i perioden 2004 til 2014 viser, at der var tale om alvorlige huller i bankens procedurer for at undgå hvidvask.

Det konstaterer Finanstilsynet i en kort orientering.

Her peger tilsynet på, at der ikke er tale om en helt ny sag. Tilsynet politianmeldte Nordea i juni 2016, og sagen efterforskes stadig af bagmandspolitiet.

"Sagen viser, at problemerne med hvidvask i Nordeas filial var meget alvorlige, og at de mangler, som Finanstilsynet påpegede, reelt kan have ført til, at banken blev brugt til hvidvask," skriver tilsynet.

Overtrædelserne, som Finanstilsynet tidligere har konstateret, omfattede blandt andet, at banken ikke havde tilstrækkelige procedurer for vurdering af risikoen for hvidvask og terrorfinansiering, for risikoklassifikation af kunderne, for kendskab til kunderne og for overvågning af kundeforholdene.

Nordeas risikochef, Julie Galbo, erkendte tidligere på ugen over for Ritzau, at banken ikke havde været dygtig nok til at forebygge hvidvask.

Hun sagde dog også, at banken har iværksat flere konkrete tiltag i løbet af de seneste fem år i forsøget på at lukke ned for, at den kunne blive brugt til hvidvask.

Bagmandspolitiet efterforsker fortsat Nordeas hvidvasksag 

Forsvarsadvokat: Nordea-ansatte kan risikere fængsel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også