FinansWatch

Aktionærer kan vente pengeregn fra danske selskaber

Danmarks største børsnoterede selskaber ser frem mod udbetaling af mange milliarder kroner, viser opgørelse.

Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

De største danske virksomheder vil i de kommende måneder udbetale i alt 78 mia. kr. til aktionærerne, ifølge en opgørelse over 27 selskaber fra Sydbank.

Det skriver Berlingske Business.

Danskerne står igen i år over for en pengeregn, når de danske selskabers udbytter skal betales. Der udbetales i år en pct. mindre end forrige år, hvor der var udbytterekord blandt virksomhederne.

Det lille dyk skyldes blandt andet Danske Banks nedjustering af sin dividende ovenpå hvidvaskskandalen, og banken udlodder i år 8,5 kr. per aktie, i forhold til 2017-regnskabsårets 10 kr.

For over halvdelen af de største danske selskaber er 2018-udbyttet forhøjet, hvilket aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, ser som et godt tegn.

"Udbytterne er jo et spejlbillede af indtjeningsudvikling, og det er helt tydeligt, at i de perioder, hvor indtjeningen halter lidt i nogle af virksomhederne, holder man igen i forhold til at betale udbytter. Men når vi maler med den bredere pensel, er det ikke noget at være bekymret over, når godt halvdelen leverer rekordudbytter," siger Jacob Pedersen til Berlingske Business.

Jacob Pedersen anslår, at omkring halvdelen af udbyttemodtagerne vil reinvestere de udbetalte penge.

Sydbank-chef: Aktietilbagekøb for 250 mio. sker ret sandsynligt i 2019 

Landbobanken udlodder udbytte og køber aktie tilbage 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs