FinansWatch

LD har fået "en ok gevinst" på frasalg af Parken

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) har mandag solgt alle aktier i Parken til Lars Seier og Erik Skjærbæk. Det har givet en ok gevinst i forhold til kursen, oplyser LD.

LD's hovedkvarter på Frederiksberg Foto: Lennart Søgård-Høyer

Mandag aften har LD solgt sin samlede andel på 29,13 pct. af aktierne i Parken Sport & Entertainment til rigmændene Lars Seier Christensen og Erik Skærbæk. Regnet ud fra dagskursen på aktier i Parken, svarer salget af aktieandelen til en pris på ca. 286,5 mio. kr.

Det skriver Børsen, der i en sms-kommentar fra adm. direktør i LD, Dorrit Vanglo, får oplyst, at fonden har fået "en ok gevinst" i forhold til kursen med henvisning til, at LD første gang investerede i Parken i 1998.

Dorrit Vanglo har tidligere fortalt, at LD samlet har investeret for lidt over 200 mio. kr. i Parken Sport & Entertainment, skriver Børsen.

Seier Capital, der er 100 pct. ejet af Lars Seier, har i alt købt 22,55 pct. af aktierne i Parken. Det svarer til 2,2 millioner aktier eller for 221,8 mio. kr. aktier ved mandagens lukkekurs.

De resterende 650.000 aktier er købt af ES-Parken, der er ejet af storaktionær Erik Skjærbæk, som dermed sidder på 29,8 pct. af Parken.

Lars Seier køber over en femtedel af Parken

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere