FinansWatch

Lars Seier ser paralleller til internettet: "Blockchain er en meget vigtig innovation, som vil få radikal indflydelse"

I et interview med FinansWatch fortæller Lars Seier Christensen om tankerne bag sit nye store blockchainprojekt. Ifølge finansmanden er der tale om en teknologi, som vil få stor betydning og blandt andet hjælpe i kampen mod hvidvask, svindel og økonomisk kriminalitet, ligesom teknologien med tiden vil kunne lempe bankers kapitalkrav.

Lars Seier Christensen Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Man tager næppe munden for fuld ved at sige, at det er lidt af et projekt, som den tidligere Saxo Bank-medstifter Lars Seier Christensen har kastet sig ud i. Ikke bare økonomisk - hans blockchainnetværk Concordium koster et trecifret millionbeløb at bygge - men så sandelig også teknisk.

Under interviewet på Hotel d'Angleterre i København, hvor Lars Seier Christensen bor, når han er i Danmark, kommer finansmanden først omkring en lang række tekniske betegnelser fra blockchainterminologien, såsom "bakers", "miners", "tokens" og "proof of stake", når han skal forklare, hvordan hans nye blockchainprojekt kommer til at fungere.

Lars Seier Christensen ser i databaseteknologien blockchain mange paralleller til det stadie, internettet var i, da han og Kim Fournais grundlagde Saxo Bank i midten af 90'erne. De to stiftere fik trods skepsis fra dele af omverdenen ret i, at internettet var vejen frem for handel med værdipapirer frem for at placere ordrer over telefonen.

Ifølge Lars Seier Christensen minder tankerne bag internettet således også om blockchain, og ifølge finansmanden og iværksætteren er der med blockchain tale om en teknologi, som vil få – hvis ikke helt – så næsten den samme betydning, som internettet har haft for den omkringliggende verden.

"Blockchain er en meget vigtig innovation, som vil få radikal indflydelse på mange ting," siger Lars Seier Christensen, der er formand for Concordium, til FinansWatch.

"Det er ikke ensbetydende med, at det bliver vores variant, der får succes. Men vi har gjort, hvad vi kan for at sammensætte et af de bedste teams i verden med folk inden for både forskning, teknologi og forretning," tilføjer han.

Et stykke infrastruktur

Lars Seier Christensen, der bor i Schweiz, er blandt andet i Danmark i forbindelse med lanceringen af et nyt forskningscenter under Aarhus Universitet, der har fokus på blockchain. Lars Seier Christensens fond, Concordium Foundation, har støttet forskningscentret med 50 mio. kr.

Ifølge Lars Seier Christensen har Aarhus Universitet nogle af de dygtigste forskere inden for blockchain, der er en særlig databaseteknologi, som opstod i forbindelse med etableringen af kryptovalutaen bitcoin i 2008.

Bitcoin opnåede i en periode stor hype, men har på det seneste fyldt mindre i medierne og offentligheden, efter at bitcoinboblen bristede for godt et års tid siden. Concordium kommer dog ifølge Lars Seier Christensen til at adskille sig på flere punkter fra bitcoin. Blandt andet ved at folk, der binder deres forretning op på Concordium, ikke har anonymitet som ved handel med bitcoin.

Grundlæggende er idéen bag Concordium at skabe en infrastruktur baseret på blockchain, som skal hjælpe forretninger og privatpersoner med at indgå aftalekontrakter og foretage transaktioner, forklarer han.

"En blockchain er et stykke infrastruktur, som andre bygger oven på. Du kan lave en parallel til internettet, hvor andre, såsom Facebook og Amazon, har bygget deres forretning oven på det. Vi laver altså et stykke infrastruktur," siger Lars Seier Christensen.

Undgå svindel med dyre vine

Han forklarer, at man ovenpå blockchain-netværket kan indgå alle former for aftaler, hvor man vil være sikker på, at data ikke korrumperes.

"Det er ikke sikkert, at det vil være nødvendigt at lade det gå igennem blockchain, hvis det er noget ligegyldigt, men hvis det er vigtige data, er der mange interessante forretningsmodeller," siger Lars Seier Christensen.

Jeg mener bestemt, at det kan komme til at spille en stor rolle på hvidvaskområdet, hvis man kan få bankerne til at samarbejde omkring blockchain.

Lars Seier Christensen

Han peger på, at oplagte muligheder for at bruge Concordium er i forhold til dokumentationen af en vares afsendelsessted, også kaldet "provenance."

"Hvis du eksempelvis har betalt 35 kr. ekstra for Fair Trade-kaffe, vil du gerne være sikker på, at kaffebønderne rent faktisk kommer fra den givne Fair Trade-plantage," siger han.

Ved at markere transaktionen på blockchainen kan man således følge, hvordan transaktionen bevæger sig igennem systemet. Noget, der også er relevant for store vinproducenter for at forsikre kunder om, at der hos dem ikke foregår svindel med dyre vine.

"Allerede nu er nogle af de store vinproducenter derfor ved at eksperimentere med blockchain," siger Lars Seier Christensen.

Sådan fungerer det

Blockchainnetværket fungerer på den måde, at når to parter vælger at indgå en aftale om eksempelvis et køb af en genstand, er der uafhængige parter, som validerer transaktionen.

Ved handel med kryptovalutaen bitcoin, der også er baseret på blockchainnetværk, kaldes de personer "miners" (minearbejdere, red.), som bruger en masse computerkraft på at validere transaktionerne.

Bitcoin har dog af den grund fået meget kritik for dets store energiforbrug. I stedet kommer valideringen i Concordium til at ske gennem "proof of stake," der står i modsætning til "proof of work"-konceptet, der bruger en masse unødvendig energi.

Konkret kalder man ved "proof of stake"-metoden de personer, der validerer transaktionerne, for "bakers" (bagere, red.) i stedet for "miners". Det handler konkret om, at de involverede aktører har noget at tabe ved at begå en forkert handling, forklarer Lars Seier Christensen.

Som belønning for at validere transaktionerne får disse "bakers" så en belønning i form af "tokens" (en form for virtuel polet, red.), som eksempelvis kan bindes op på en traditionel valuta.

Lars Seier Christensen forklarer videre, at ligesom med internettet er der ved offentligt distribuerede blockchainnetværk ingen "single point of failure," hvilket vil sige, at forretningsdata på blockchainnetværket Concordium ifølge Lars Seier Christensen aldrig vil forsvinde eller gå tabt.

"Vores udfordring bliver, at der kommer en tilstrækkelig kritisk masse til, at folk er interesseret i at bruge systemet. Og hvis det lykkes, og en masse mennesker har bygget deres forretning oven på det, har du også en forpligtelse til at sikre, at det hele ikke sprænger i luften lige pludselig. Derfor har vi lagt vægt på at finde nogle af verdens bedste videnskabsfolk på området, som ved, hvordan man kan designe arkitekturen," siger han.

Her henviser han til, at Concordium bygger på ny forskning fra blockchainforskere på Aarhus Universitet.

Skaber tillid

Ifølge Lars Seier Christensen vil det være nemmere at komme svindel til livs, hvis transaktioner og aftaler foregår på et blockchainnetværk som det, han er med til at udvikle.

"Du kan ikke forhindre folk i at begå kriminalitet, men det afgørende er, at du på en blockchain vil have nemt ved at finde folk. Det vil gøre, at i hvert fald begavede kriminelle vil tænke sig om to gange, før de bruger systemet. Så jeg mener bestemt, at det kan komme til at spille en stor rolle på området, hvis man kan få bankerne til at samarbejde omkring blockchain," siger han.

Der har været et stadie et, og nu er de voksne kommet ind i lokalet, sådan at der kommer et stadie to.

Lars Seier Christensen

Han peger på, at målet med Concordium er at skabe "automatisk tillid" mellem parter, der gerne vil handle med hinanden, men ikke nødvendigvis har tillid til hinanden.

"Det, som jeg synes, er mest spændende lige nu, er alle de områder, hvor du ikke laver visse forretninger, fordi der ikke er tillid," siger han og giver et eksempel:

"Hvis du og jeg aldrig har mødt hinanden før og gerne vil handle noget, og jeg eksempelvis skal sende dig penge om et par år, vil det være smart, hvis der var en app baseret på blockchain, som kunne bekræfte aftalen her og nu, uden at vi nogensinde havde mødt hinanden før, og uden vi behøvede at kigge på, om jeg står i RKI, og om jeg i øvrigt er god til at betale regninger. På den måde er der mange transaktioner, hvor du bruger en masse kræfter på at etablere tillid," siger Lars Seier Christensen.

Han giver også et eksempel fra sin tid i Saxo Bank, som han stiftede sammen med Kim Fournais i 1995.

"Jeg kan huske fra min tid i Saxo Bank, at der var nogle gange, hvor vi gerne ville handle i eksempelvis et østeuropæisk land. Der var det nogle gange umuligt at finde en part, vi kunne forsvare at handle med på vegne af vores kunder på trods af, at vi ikke havde noget imod at bruge en hel del penge på at etablere den tillid. Dermed skete der aldrig en handel, men havde du haft et velfungerende blockchainsystemet, havde det været nemt."

Lavere kapitalkrav til banker

Lars Seier Christensen ser også mulighed for, at bankers kapitalkrav med tiden kan lempes.

"I en perfekt verden og længere ude i fremtiden tror jeg, at blockchain kan være med til at skabe et fuldt overblik over, hvilke eksponeringer bankerne har. Det vil have to fordele. For det første at man ikke får de helt store overraskelser som med Lehman Brothers, og for andet mener jeg, at bankernes kapitalkrav ville kunne reduceres," siger han.

"For hvis du ved, du som bank har gennemført en handel, vil det skabe mere transparens i stedet for som nu, hvor der er usikkerheder forbundet med det, når bankerne låner penge til hinanden på interbankmarkedet og derfor skal stille ekstra kapital til rådighed."

Han tilføjer, at det så vil have den positive effekt, at det bliver nemmere for små og mellemstore virksomheder at låne penge, da mindre kapital vil være reserveret de finansielle transaktioner og mere kan frigøres til blandt andet virksomhedslån.

Det er over 20 år siden, at du og Kim Fournais etablerede Saxo Bank. Hvilke ligheder ser du med dette projekt?

"Jeg synes, at der er meget store paralleller mellem det stadie, som internettet var på på det tidspunkt, og det stadie blockchain er på nu. Internettet var ret nørdet dengang, men i dag bruger vi alle internettet uden at tænke på de underliggende protokoller."

"Jeg har det på samme måde nu med vores blockchainprojekt. Når jeg eksempelvis snakker med virksomhedsejere, siger de, de synes, det lyder interessant, men de skal også lige være helt sikre på, hvad man kan bruge det til, og hvordan det fungerer. Vi skal derhen, hvor blockchain bliver lige så nemt at bruge som internettet. Der hvor vi taler meget mindre om blockchain, men bruger det meget mere, ligesom med internettet."

Hvad, tror du, bliver jeres største udfordringer?

"Det bliver til dels, at vi skal have fjernet den opfattelse, som folk har til nogle af de tidligere generationer af blockchain, der har fungeret dårligt og har været brugt til kriminalitet. Den association skal vi væk fra. Der har været et stadie et, og nu er de voksne kommet ind i lokalet, sådan at der kommer et stadie to."

Lars Seier hyrer Lone Fønss som ny direktør for blockchainplatform

Lars Seiers kryptofond sender 50 mio. kr. til nyt center

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere