Storaktionærer er skuffede over Nordea-overskud

Trods år med nedskæringer taber banken stadig indtægter, hurtigere end omkostningerne bliver reduceret. Det er utilfredsstillende, lyder det fra storaktionærer.
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Nordeas investorer er skuffede over, at det ikke er lykkedes banken at få præsenteret et større overskud efter flere år med barberinger af omkostningerne. Det skriver Børsen med henvisning til Bloomberg.

Ifølge Kari Stadigh, adm. dirketør i Nordeas største aktionær, Sampo, der sidder på over en femtedel af aktierne, er banken en langsomtdrejende olietanker, der sakker bagud sammenholdt med sine konkurrenter.

"Nordea har nogle key performance-indikatorer, som ikke møder sine nordiske konkurrenters," siger han til Bloomberg og tilføjer, at Sampo gerne ser banken præstere bedre på både afkastet på egenkapitalen og kundetilfredshed.

Også fra medstifter af Cevian Capital, Chister Gardell, er der kritik, idet han mener, Nordeas overskud er alt for lavt. Afgående Nordea-formand, Björn Wahlroos, er dog fortrøstningsfuld i forhold til, at banken vil kunne formå at øge indtægterne, skriver Børsen.

Nordea satser på svensk og norsk vækst i kapitalforvalterenhed

Få overblik over historierne om formandsskiftet i Nordea 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også