FinansWatch

Storbanker: Trump gør klar til handelskrig

USA's præsident gør sig klar til en handelskrig med EU, lyder vurderingen fra flere storbanker, der peger på, det vil ramme hele den europæiske økonomi.

Præsident Trump | Foto: Ritzau Scanpix/AP/Evan Vucci

Præsident Donald Trump er muligvis ved at geare op til at kickstarte handelskrigen med Europa. Sådan lyder meldingen fra bl.a. den amerikanske storbank Citigroup, DI og Danske Bank, skriver Finans.

Sker det, vil det gå ud over hele den europæiske økonomi, der de seneste måneder er bremset op - hvilket giver Donald Trump selvsikkerhed til at sætte ind over for EU nu, udtaler chefanalytiker i Danske Bank, Allan von Mehren.

"Hvis man følger Trumps normale forhandlingslogik, så er det et godt tidspunkt at gå efter EU. Vi står svagere nu i en forhandling, og han vil prøve at presse EU endnu hårdere," siger Allan von Mehren til Finans.

Han får opbakning fra Citigroups økonom Cesar Rojas, der venter "turbulens i handelskrigen" mellem parterne, i lyset af en kommende rapport fra det amerikanske handelsministerium ifølge Citigroup vil vise, at USA's bilproducenter betaler mere i told end europæerne i USA - hvilket kan blive startskuddet til trusler og højere toldsatser på bl.a. biler fra EU, vurderer banken ifølge Finans.

Meldingen kommer, kort før Trump afgiver årets State of the Union-tale i USA natten til onsdag dansk tid.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs