FinansWatch

Tysk erhvervsavis: Væksten i Tyskland falder

Onsdag offentliggør økonomiministeriet i Berlin sin årsrapport. Der venter et fald i vækstprognosen.

Væksten i den tyske økonomi ventes i år at blive lavere, end økonomiministeriet i Berlin hidtil har regnet med, skriver erhvervsavisen Handelsblatt i sin fredagsudgave.

Ministeriet vil på onsdag udgive sin årsrapport, skriver Handelsblatt, og her vil det fremgå, at ministeriet venter en vækst i Tysklands økonomi på én procent.

Den hidtidige prognose lød for blot et par måneder siden på 1,8 pct.

Ministeriet tager "den langsomme globale økonomi" med i sine beregninger for den nye prognose.

Det skader tysk eksport, og ministeriet peger også på, at der er usikkerhed i forbindelse med brexit.

Nedjusteringen er ingen overraskelse, idet Europas største økonomi - den tyske - har været mærket i de seneste måneder.

Hvis den langsommere vækst bekræftes, vil Tyskland dog alligevel stadig opleve sit tiende år i træk med vækst.

Og ifølge Handelsblatt siger den nye prognose, at det snart går hurtigere igen med en forventet økonomisk vækst på 1,6 pct. i 2020.

Mere fra FinansWatch

Finanstilsynet langer flere påbud ud til PFA

Inspektion i 2020 har resulteret i en stribe påbud fra Finanstilsynet til PFA. Ifølge topchef har pensionsselskabet enten allerede rettet op på de områder, som Finanstilsynet har rettet kritisk fokus på, eller er i gang med det.

Rådgiver: Provisionsforbuddet fungerer ikke i Danmark

Provisionsforbuddet fungerer ikke i Danmark, fordi det i vid udstrækning er banker, der ejer investeringsforeningerne, mener investeringsrådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen. Han ser frem til, at Finanstilsynet vil undersøge området.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs