FinansWatch

Bankchef ser rum til yderligere renteforhøjelse i USA

Topchefen i storbanken Bank of America mener, der er økonomisk plads til, at centralbanken hæver renten igen.

Topchefen i den amerikanske storbank Bank of America, Brian Moynihan, ser en ganske stærk amerikansk økonomi foran sig med en vækst i 2019 på 2,5 pct., da forbrugerne fortsat holder stand.

På den baggrund mener Moynihan, at der vil være rum til, at landets centralbank, Federal Reserve, igen kan hæve renten.

"Hvis den amerikanske forbruger er stærk, i arbejde og tjener flere penge, så er den amerikanske økonomi i en ganske god position," sagde Brian Moynihan til Bloomberg Television i Davos i Schweiz.

Bank of America ser ganske vist en opbremsning i USA's vækst, men topchefen kan endnu ikke genkende det billede, som andre mere negative røster ser.

Bank of Americas direktør er dog bekymret for situationen omkring Storbritanniens uafklarede brexit, ligesom han peger på Kinas vækstopbremsning som grund til bekymring.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs