
Estland dropper en regel, der skulle have hjulpet mod hvidvaskning af penge. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Reglen skulle tvinge personer, der er under mistanke for at drage fordel af suspekte transaktioner, til at bevise, at det foregår lovligt.
Den regel blev dog droppet af det estiske parlament torsdag. Det mente, den var for ukonkret, skriver Reuters.
Estlands regering er under lup, efter at Danske Bank sidste år bekræftede, at knap 1500 mia. kr. strømmede igennem bankens estiske filial i årene 2007 til 2015.
Hvidvasksagen kostede både direktør Thomas F. Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen jobbet i Danske Bank.
Estland vil i stedet for den droppede regel forhøje straffen for hvidvask samt give det finansielle bagmandspoliti mere magt.
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.