FinansWatch

Spansk storbank dropper CEO-håb

Den spanske storbank Banco Santander har tirsdag opgivet sine planer om at ansætte Andrea Orcel som sin nye topchef.

Banco Santanders hovedsæde i den spanske by Santander

Andrea Orcel bliver ikke ny adm. direktør for den spanske storbank Banco Santander.

Årsagen er, at Santander ikke kan blive enige med en anden storbank, UBS, om, hvor stor en andel af Orcels løn og kompensation, Santander skal betale i forbindelse med, at Orcel er stoppet hos UBS og skal starte hos Santander.

Det skriver Bloomberg News.

UBS har krævet, at Orcel ikke måtte tage andet arbejde i en seks måneders opsigelsesperiode, hvilket tilsyneladende er kommet bag på Santander. Samtidig var de to banker også uenige om, hvem der skulle betale Andrea Orcels kompensationspakke, hvor bonusser og betalinger gennem syv års ansættelse i UBS, ifølge Bloombergs kilder, løber op i nærheden af 60 mio. dollar.

"I forbindelse med at træffe denne beslutning har vi været nødt til at balancere den respekt, vi har, for vore stakeholders - de millioner af mennesker, kunder og aktionærer, vi tjener - mod den meget betydelige omkostning ved at ansætte et individ, selv et så talentfuldt som Andrea, ved at skulle kompensere for tabet af syv års foregående kompensation," udtaler Ana Botin, formand i Santander, i en meddelelse.

Banco Santander annoncerede Orcels tiltræden tilbage i september med en melding om, at han skulle starte tidligt i 2019.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere