FinansWatch

Nationalbanken åbner ny 10-årig statsobligation

Nationalbanken vil senere på måneden åbne en ny 10-årig statsobligation. Den hidtidige 10-årige serie forsætter indtil videre som den 10-årige benchmark-obligation.

Foto: /ritzau Scanpix/Carsten Snejbjerg

Nationalbanken vil 23. januar åbne en ny 10-årig statsobligation.

Den nye obligationsserie får en kuponrente på 0,50 pct. med forfald 15. november 2029 og vil afløse 0,5 pct. 2027 i Nationalbankens primære lånevifte, som dog indtil videre fortsætter som det 10-årige benchmarkpapir, oplyser Nationalbanken.

"Åbningssalget vil foregå via MTS Denmarks auktionssystem med statens primary dealere som modparter. Åbningen forudsætter rolige markedsforhold. Der vil på auktionen maksimalt blive solgt 5 mia. kr. nominelt," skriver Nationalbanken i en meddelelse.

Bud kan lægges ind fra kl. 8.00 (CET) på auktionsdagen frem til kl. 10.15. Herefter fastsættes skæringskurs senest inden for 10 minutter. Bud på skæringskursen eller derover vil blive tilgodeset til skæringskursen, fremgår det.

Jyske Bank: Renten hæves allerede i første kvartal

Hårdt brexit kan ramme udstedelse af statsobligationer

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere