Howard Wilkinson, der i dag er kendt som whistlebloweren i hvidvasksagen i Danske Bank, tegnede et forkert billede af kundegruppen i den estiske filial for ledelsen i København.

Sådan lyder vurderingen fra en ekspert på baggrund af en række af de ansattes e-mails, som Finans har fået adgang til.

Howard Wilkinson var fra 2007 til 2014 chef for Danske Banks handelsaktiviteter i Baltikum.

Da han i 2013 var med i en arbejdsgruppe, der skulle undersøge bankens kundegruppe i Estland, sendte han ifølge mediet en e-mail til seks kolleger, hvori han argumenterede for, at de skulle male et bestemt billede af kunderne i filialen.

"Det er klart, at vi ikke vil have analysen til at vise for mange agenter efter antal. Disse er generelt anerkendt som det "mest risikable" segment. Den historie, vi vil male, er "kun få" af disse," skrev Howard Wilkinson blandt andet ifølge Finans.

Agenterne fik ifølge mediet betaling for at formidle kunder fra de tidligere Sovjetrepublikker til filialen i Estland.

I en anden e-mail skrev han, at det politisk er godt at vise, at et særligt kundesegment, der betragtes som værende mindre risikabelt, er så stort som muligt.

Ifølge Lars Krull, der er seniorrådgiver på Aalborg Universitet, tegnede Howard Wilkinson dermed et aktivt billede over for ledelsen i København, som ikke var korrekt.

"Han vil gøre det mere rosenrødt, end det er. Han har derfor været i stand til at invalidere Lars Mørch og topledelsen i København fra at få et overblik. Det er skidt," siger han til Finans.

Lars Mørch var dengang medlem af Danske Banks direktion, og han havde på daværende tidspunkt krævet en undersøgelse af porteføljen af udenlandske kunder i Estland.

Gennem sin advokat oplyser Howard Wilkinson overfor Finans, at han ikke foretog aktiviteter, der ikke var godkendt af ledelsen i København.

/ritzau/FINANS

Jarlov: Jeg har forsøgt at få en snak med Danske Banks whistleblower

Danske-skandale medfører lovstramning i Storbritannien