FinansWatch

Banker og finansselskaber vil starte ny og billigere børs i USA

En ny børs med navnet Members Exchange skal have fokus på at nedbringe omkostningerne og øge gennemsigtigheden i forbindelse med aktiehandel.

Foto: /ritzau/AP/Richard Drew

Der kan meget vel være en rival på vej til Nasdaq og New York Stock Exchange.

I hvert fald vil en stribe finansielle selskaber forsøge at starte en ny lavprisbørs til handel med aktier og andre værdipapirer, skriver Reuters med henvisning til en fælles meddelelse, der er offentliggjort mandag.

Den nye børs skal gå under navnet Members Exchange og vil fokusere på at nedbringe omkostningerne samt øge gennemsigtigheden og konkurrencen i forbindelse med aktiehandel.

Det er storbanken Morgan Stanley, Fidelity Investments, Citadel Securities og en stribe andre finansielle selskaber, der står bag tiltaget med opbakning fra en lang række store aktører - herunder Bank of America - Merrill Lynch.

Den nye børs er et resultat af årelange brokkerier fra handlere, der er utilfredse med for høje gebyrer fra Nasdaq og New York Stock Exchange, skriver Reuters.

Tiltaget kan også aflæses direkte i aktiekurserne for selskaberne bag de to store eksisterende børser.

Intercontinental Exchange, der ejer New York Stock Exchange, falder mandag med 2,5 pct. til 73,75 dollar, mens Nasdaq bakker med 2,6 pct. til 79,79 dollar.

Det sker i et ellers overordnet set positivt marked.

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

Klarna tavs om stor spareplan

Hverken i Danmark, Norge eller på hovedkontoret i Sverige er der svar at hente om, hvordan Klarnas spareplan vil ramme fintech-selskabets afdelinger.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs