FinansWatch

485.000 danskere får slettet deres gæld til det offentlige

Skattemyndighederne afskriver gæld for samlet 5,8 milliarder kroner til 485.000 danskere.

Foto: Colourbox

Skattemyndighederne sender i disse dage breve ud til 485.000 borgere, der får eftergivet gæld til det offentlige for samlet 5,8 milliarder kroner.

Det skriver Politiken. 

Borgerne får at vide, at hele eller dele af deres gæld til det offentlige er strøget. 

"Gældsstyrelsen har ekstraordinært afskrevet 6147,94 kroner af din gæld. Det betyder, at du ikke længere skylder beløbet," skriver Gældsstyrelsen i et af de mange breve, der med Folketingets velsignelse sendes ud i disse uger.

Det er især folk med lave indkomster, blandt andet dagpengemodtagere og førtidspensionister, der får strøget deres gæld.

Det sker i en erkendelse af, at de under alle omstændigheder ville have svært ved at få betalt deres regninger.

Ordningen omfatter ældre gældsposter med lav værdi, hvor myndighederne vurderer, at omkostningerne ved at inddrive gæld vil overstige gældens reelle værdi.

Den store gældsnedskrivning sker som et led i det oprydningsarbejde, der skal få inddrivelse af den offentlige gæld tilbage på sporet. 

Inddrivelsen har været ramt af dataproblemer og fejlopkrævninger de sidste tre år. 

Det skyldes, at skattemyndighederne i september 2015 måtte skrotte det digitale inddrivelsessystem EFI.

Direktøren for Gældsstyrelsen, Lars Nordahl, mener ikke, at gældseftergivelsen vil få andre til at droppe betalingen af ubetalte togbøder, licens, skatteregninger og anden gæld til det offentlige.

"Forældelsesfristen er forlænget til 2021, så gælden forsvinder ikke. Der løber tværtimod renter på. Det er et ret vigtigt budskab, hvis nogen tror, at de kan unddrage sig gælden," siger han til Politiken. 

Næstformanden for de folkevalgte statsrevisorer, Klaus Frandsen (R), frygter dog, at eftergivelsen kan få konsekvenser. 

Han peger på, at borgerne kan spekulere i et skattesystem, der eftergiver gæld hos det store mindretal, som ikke betaler deres regninger. 

"Jeg er bekymret for den signalværdi, det sender til andre mennesker, at man eftergiver gæld. For så kan man tænke, at hvis man bare lader være med at betale, så går det nok," siger Klaus Frandsen til Ritzau.

Mere fra FinansWatch

Minibørs skruer op for fokus på Danmark

Den svenske minibørs Spotlight har et godt øje til danske selskaber og har sat sig som mål at børsnotere 25 af slagsen i løbet af de næste tre år. Life science-selskaber er et prioriteret fokus, lyder det fra vækstbørsens nyudnævnte adm. direktør.

Kryptokollaps bliver lakmusprøve for industriens sikre havne

Et kollaps af en af de mest betroede stablecoins har sendt chokbølger igennem kryptoindustrien og skabt frygt for, hvad der vil ske, hvis en lignende skæbne undergår andre vigtige aktiver. Sammenbruddet er blevet sammenlignet med Lehman Brothers-krakket samt en historisk sort onsdag i 1992.

Mybanker-køb skal sikre udvikling fremfor kannibalisering

Både når det gælder forretningsmodel og arbejdsområde, så minder sammenligningsportalerne Lendo og Mybanker så meget om hinanden, at ”det nærmest er latterligt så kompartible de to forretninger er”. Det mener Johan Malmsten, der efter den norske mediekoncern Schibsteds køb af Mybanker er direktør for begge platforme.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs