FinansWatch

Simcorp indgår flerårig aftale med asiatisk investeringsselskab

Softwareselskabet Simcorp har indgået en otteårig licensaftale med et asiatisk investeringsselskab.

PR/Simcorp
Foto: PR/Simcorp

Aftalen indebærer, at det asiatiske selskab kan benytte Simcorps kerneprodukt, Simcorp Dimension. Det skriver det danske softwareselskab i en pressemeddelelse torsdag.

"Denne aftale er et vigtigt skridt mod at styrke vores position yderligere i regionen, hvor vi nu har underskrevet aftaler med fem nye klienter siden 2016," siger Klaus Holse, der er administrerende direktør for Simcorp, i meddelelsen.

Kun en mindre del af omsætningen fra aftalen vil indgå i regnskabet for 2018, mens størstedelen først rammer i andet kvartal næste år.

Det skyldes, at den realiserede kontraktværdi er afhængig af, at Simcorp lever op til nogle milepæle i den første del af kontraktperioden.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere