FinansWatch

Fed-formand fokuserer mest på økonomien

Den amerikanske centralbank baserer ikke sine beslutninger på et turbulent aktiemarked, men i stedet den reelle økonomi.

Formanden for den amerikanske centralbank, Federal Reserves Jerome Powell, har ganske vist bemærket, at aktiemarkedet har oplevet stor turbulens og kursfald siden oktober, men investorerne skal ikke regne med hjælp fra centralbankens side til at løfte afkastet.

I al fald understregede Powell i en tale i Dallas, at centralbanken mener, at markedernes udvikling er vigtig, men at banken hovedsageligt kigger på den reelle økonomi, når den skal træffe sine beslutninger, skriver Bloomberg News.

Dermed indikerede Jerome Powell også, at volatiliteten den senere tid ikke flytter på centralbankens pengepolitik, som stadig står på "gradvise" renteforhøjelser.

Banken har tidligere indikeret en renteforhøjelse til december og tre mere i 2019.

I en senere tale torsdag i Houston slog formanden for Federal Reserve også fast, at man nu i banken ser, at lønvæksten i USA ligger på linje med økonomiens øvrige signaler.

"Lønningerne har nu bevæget sig ind i det område, som giver mening, taget produktion og inflation i betragtning," sagde Powell.

Tidligere i 2018 oplevede man i USA en ganske svag lønvækst trods et rekordlavt niveau i arbejdsløsheden.

I sidste uge fastholdt Federal Reserve sin rente på sit novembermøde. Federal Reserve har dog hævet den toneangivende rente ved tre lejligheder tidligere i år - i marts, juni og september. Alle gangene har været med den nuværende formand for centralbanken, Jerome Powell, i spidsen.

Powell afløste i februar den tidligere centralbankchef Janet Yellen og er udpeget af præsident Donald Trump.

Federal Reserve har løftet sin rente seks gange i alt, siden præsident Donald Trump, der har været stærkt kritisk over for den stigende rente og centralbankens kurs, indtrådte i embedet i januar 2017.

Federal Reserve har hævet sin rente otte gange, siden den startede den igangværende stramningscyklus i december 2015.

/ritzau/FINANS

Fed-chef venter renteforhøjelse i december og mindst to i 2019 

Fed-chef ser stærk vækst i nogen tid endnu 

Mere fra FinansWatch

Instabank sagsøger Lunar efter droppet opkøb

Afblæsningen af Lunars opkøb af norske Instabank står nu til at udløse et søgsmål mod den danske fintechbank. ”Vi regner med, at næsten alle aktionærer vil være med,” siger adm. direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs