
Danske Tradeshift er blevet en del af et duopol på det kinesiske marked. Det skriver Børsen.
Tradeshift fik en kattelem ind til det milliardstore kinesiske marked, da regeringen hyrede det danske fintechselskab til at udvikle det satatslige system for e-fakturarer.
I dag indgår Tradeshift i et joint-venture med den kinesiske virksomhed Baiwang, der som en ud af kun to selskaber har modtaget en licens af den kinesiske regering til at udstede elektroniske fakturaer.
Ifølge adm. direktør og medstifter af Tradeshift, Christian Lanng, har selskabet fået en "rigtig god plads" i det kinesiske økosystem.
"Vi åbnede for forretningen i 2016, og nu har vi fakturaer for tæt på 10 mia. kr., der hver måned kører igennem vores systemer. Værdien af transaktioner vokser omkring 400 pct. om året i øjeblikket," siger han til Børsen.
ITWatch har tidligere beskrevet, hvordan Tradeshift har opnået et gennembrud på det svære kinesiske marked:
"Vi havde allerede i 2013 øje på Kina, fordi vi vidste, at e-fakturering ville blive lovligt. Men for at kunne drive forretning er man nødt til at være etableret i landet og have en kinesisk partner, hvilket vi fandt i virksomheden Baiwang. Det er kun ét blandt to selskaber i Kina, som har licens til at foretage e-faktureringer," fortalte Gert Sylvest, medstifter og senior vice president for Tradeshifts globale netværksstrategi, til ITWatch i april sidste år.
Denne artikel er leveret af vores søstersite, ITWatch.
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.