EKF stiller med garanti til belgisk havmøllepark
Der er tale et 219 megawatt stort projekt ud for Belgiens kyst, oplyser EKF i en meddelelse.
MHI Vestas oplyste i april, at selskabet havde vundet en betinget ordre møller til projektet, der med finansieringen er kommet et skridt nærmere.
Ifølge EKF er anlægsprisen på 700 mio. euro. Den europæiske investeringsbank, EIB, har stillet med et lån på 210 mio. euro, og EKF har stillet med en garanti på 100 mio. euro, der løber over 17 år. Den resterende del af EIB’s lån garanteres af Den europæiske fond for strategiske investeringer, EFSI.
Også ni kommercielle banker er involveret i finansieringen, og belgiske Parkwind og Sumitomo Corp. stiller med egenkapital.
Danske Bladt Industries står for fundamenter og transformerstationer.
Parken ventes at stå færdig i 2020.