FinansWatch

Nobelpris i økonomi går til klimaøkonom og innovationsøkonom

Nobelprisen for 2018 i økonomisk videnskab bliver tildelt Yale-økonomen William Nordhaus og Paul Romer, professor ved New York University. (Opdateret)

Nobelprisen i økonomi er i dag blevet uddelt i det kgl. svenske videnskabernes selskab i Stockholm | Foto: Maja Suslin/AP/POLFOTO

(Opdateret kl. 12.09 med yderligere oplysninger.)

Nobelprisen i økonomisk videnskab er i år blevet uddelt for 50. gang.

Prisen går til den 77-årige William Nordhaus, der er professor ved Yale University, for at "have integreret klimaforandringer i langsigtet makroøkonomisk analyse" og til 63-årige Paul Romer, professor ved New York University og tidligere cheføkonom for Verdensbanken, "for at integrere teknologiske innovationer i langsigtet makroøkonomisk analyse".

I sin begrundelse skriver det kgl. svenske videnskabsakademi, der uddeler prisen, at de to økonomers forskning er banebrydende, fordi de beskæftiger sig med, hvordan man kan skabe langsigtet og holdbar økonomisk vækst, under hensyntagen til både kloden og teknologisk innovation.

"Bidragene fra Paul Romer og William Nordhaus er metodiske og giver os fundamentale indblik i årsagen og konsekvenserne af teknologisk innovation og klimaændringer. Dette års prismodtagere giver os ikke endelige svar, men deres resultater har bragt os betydeligt tættere til at svare på spørgsmålet om, hvordan vi kan opnå vedvarende og holdbar global økonomisk vækst," skriver det kgl. videnskabsakademi i sin begrundelse.

Årtiers forskningsarbejde fra prismodtagerne

William Nordhaus begyndte allerede i 1970'erne at beskæftige sig med at undersøge, hvordan samfundet og naturen påvirker hinanden, og i midten af 1990'erne skabte han den såkaldte "integrerede vurderingsmodel", der er blevet et værktøj til kvanititativt at analysere samspillet mellem økonomien og klimaet.

Paul Romer har beskæftiget sig med, hvordan teknologiske forandringer påvirker økonomien.

I begyndelsen af 1990'erne etablerede han den såkaldte "endogene vækstteori", som forklarer, hvordan ideer er forskellige fra andre varer og kræver særlige betingelser for at bidrage positivt til økonomisk vækst. Det er en teori, som blandt meget andet er ofte brugt, når man skal fastsætte regulering af teknologiintensive sektorer.

Den nye nobelpris

Selv om den store pris ret konsekvent omtales som "Nobelprisen i økonomi", så hedder den faktisk "Sveriges Riksbanks pris i økonomiske videnskaber til minde om Alfred Nobel."

Det skyldes, at Alfred Nobel i sit testamente fra 1895 kun oprettede fem priser, i kemi, litteratur, fred, fysik og fysiologi/medicin, der alle første gang blev uddelt  i 1901.

Økonomiprisen kom først til i 1968 ved, at den svenske centralbank, Riksbanken, donerede penge til oprettelse af prisen for at fejre bankens 300 års jubilæum.

I praksis er økonomi-prisen dog sidestillet med de øvrige Nobelpriser og uddeles formelt på Alfred Nobels dødsdag, den 10. december. Prisbeløbet på 8 mio. svenske kr., eller 5,8 mio. danske kr., er også det samme som for de øvrige Nobelpriser, og det samme gælder den guldmedajle og det kalligraferede diplom, som prismodtagerne få overdraget af den svenske konge til prisfesten.

Udvælgelseskomiteen kan bestemme, hvordan prispengene bliver fordelt, hvis der er flere prismodtagere. For økonomiprisen er de 8 mio. svenske kr. blevet delt ligeligt mellem de to prismodtagere.

Riksbanken betaler dog forsat 7,5 mio. svenske kr. årligt til Nobelstiftelsen for, at de har arbejdet med at finde prismodtagerne.

I år uddeles der dog kun fem Nobelpriser, da man har besluttet ikke at uddele Nobelprisen i litteratur på grund af store interne stridigheder i det svenske litteraturselskab, der står for at udpege prisvinderen.

Endnu en amerikaner løber med Nobelpris i økonomi

Nobelpris i økonomi går til forskere i kontraktteori

Mere fra FinansWatch

Sampension mærker effekt af nye SUL-regler

Det er blevet nemmere for Sampension at konkurrere i markedet for firmapensioner, efter Finanstilsynet har indført nye regler om, at syge- og ulykkesforsikringer skal hvile i sig selv økonomisk.

SEB satser på børsmarkedet i kampen om storkunder

Den danske del af storbanken SEB vender nu øjet mod markedet for kapitalrejsning. Det såkaldte ECM-marked ligger naturligt til bankens strategi om at kunne hjælpe storkunder med alle finansielle behov, vurderer den danske landechef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs