De svenske banker er rykket ned i bunden af det svenske eliteindeks, efter indikationer af at Danske Banks estiske hvidvask-skandale ikke står alene.
I hvert fald rapporterer nyhedsbureauet Bloomberg News om transaktioner for omkring 6500 mia. kr. fra udenlandske kunder, der er strømmet igennem estiske banker i årene fra 2008 til 2015. Tallet stammer fra den estiske centralbank.
Danske Bank har til sammenligning undersøgt transaktioner for 1500 mia. kr. i årene mellem 2007 og 2015.
Værst står det til for Swedbank, der har en stor afdeling i Estland. Aktien falder 6,7 pct. og dumper til bunds i det svenske eliteindeks.
Swedbank udtaler ifølge nyhedsbureauet Direkt, at den "kender hverken beløbet eller kommentarerne fra den estiske centralbank", som Bloomberg henviser til.
SEB dratter samtidig med 3,6 pct., og Handelsbanken falder 2,2 pct.
Nordeas svenske notering ligger 1,8 pct. lavere.
I Oslo falder DNB med 1,6 pct.
/ritzau/FINANS
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.