
Torben Jensen, der var direktør og bestyrelsesformand for det nu krakkede investeringsfirma Hellerup Finans, tager det ganske afslappet, at en række investorer er på vej med et gruppesøgsmål mod ham og den daværende ledelse.
Det siger han til nyhedsmediet Finans.
Investorgruppen vil ifølge mediet angiveligt kræve i omegnen af knap en halv mia. kr., men ifølge Torben Jensen giver det ikke mening at gå efter ham.
"Good luck med at gå efter mig. Jeg ejer ikke en krone. For mig at se, at der nogle, der er vrede, men de glemmer at tænke," siger Torben Jensen til Finans og tilføjer, at det var købet af fodboldklubben Lyngby Boldklub, der endte med at blive en dyr fejltagelse.