FinansWatch

Kontroversielt firma tjener kassen på grøn energi

Obton, der flere gange har været i Finanstilsynets søgelys, havde en rekordhøj indtjening i 2017 på at formidle investeringer i ejendomme og grøn energi.

Formidling af investeringer i blandt andet alternativ energi var en god forretning for Obton i 2017. Foto: EDP Renovaveis

Stifterne af Obton tjener rekordmange penge på, at mange investorer skriger efter alternative investeringer som solcelleparker.

Det skriver Børsen.

Finanstilsynet har flere gange været efter Anders Marcus og Peter Krogsgaard Jørgensen, der er stifterne af Obton, men nu har stifterne gyldne tider. I 2017 tjente de to partnere 122 mio. kr. før skat på at investere i ejendomme samt solcelle- og vindmølleparker på vegne af danske velhavere og industrielle investorer.

"Helt overordnet kan vi mærke en kraftig trend i markedet om, at investorer søger mod alternative investeringer. Det er sol, vind, ejendomme og andre ting inden for infrastruktur, så vi har medvind på cykelstierne i øjeblikket," siger medstifter og topchef Anders Marcus til Børsen.

På trods af en del modvind i løbet af årene har kritikken fra Finanstilsynet ikke skræmt kunderne væk. Både velhavere og institutionelle investorer har fået øjnene op for grøn energi, og Obton forventer, at investeringerne i solenergi vil blive tidoblet henover de kommende år.

Firmaet har i løbet af de seneste år også investeret flere mia. kr. i projekter i blandt andet Tyskland og Frankrig, med afkast der ligger på mellem 6 og 9 pct., skriver avisen.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Tænketank: Pensionskasse tager Danske Bank til nåde for hurtigt

MP Pension har ophævet sin karantæne af Danske Bank-aktien – og det er selv om, der ikke er sket noget nyt, siden pensionskassen sidst udtalte kritik af banken og dens hvidvasksag. Derfor mener direktør i tænketanken Center for ESG Research, Jane Jagd, at der er tale om en "præmatur" beslutning fra pensionsselskabets side.

Danske Banks whistleblower ville være anonym

Whistlebloweren, der afslørede Danske Banks estiske hvidvask i milliardklassen, ville helst have været foruden, at han navn kom frem i medierne. Det skriver Børsen, der også kan fortælle, at han fik et chok.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere