FinansWatch

Aktionærforening overrasket over pensionsselskabers udlån af aktier

Tre danske pensionsselskaber medvirker til at presse kursen på forskellige aktier ned ved at "shorte" dem, skriver Børsen. Det overrasker Dansk Aktionærforening.

Leonhardt Pihl, direktør for Dansk Aktionærforening

PKA, Pensiondanmark og Sampension er tre pensionsselskaber, der alle medvirker til at presse kursen på forskellige aktier ned.

Det skriver Børsen.dk.

Det er resultatet af en rundringning Dansk Aktionærforening (DAF) har foretaget til flere danske pensionsselskaber for at undersøge, hvorvidt de danske pensionsselskaber medvirker til shorting.

Ifølge Dansk Aktionærforening er de mest shortede aktier i øjeblikket Bavarian Nordic, NKT, Pandora og D/S Norden.

"Udlån af aktier må jo komme et sted fra, så det er lidt overraskende, at der ud fra vores undersøgelse viser sig kun at være tre pensionsselskaber, der udlåner deres aktier til shorting. Det overrasker os nok lidt," siger Leonhardt Pihl, direktør i Dansk Aktionærforening til borsen.dk.

Dansk Aktionærforening kan med undersøgelsen dog konstatere, at det kun er PKA, som i større omfang låner aktier ud til short-handlere, mens Pensiondanmark udlåner aktier i et omfang, der varierer, men typisk under 10 pct., mens Sampension udlåner aktier i et begrænset omfang.

Ifølge Dansk Aktionærforenings undersøgelse foregår der dermed ingen medvirken til shorthandel i selskaber som ATP, LD, PFA, Danica, Nordea Liv & Pension, AP Pension, Industriens Pension, SEB Pension eller PBU, skriver Børsen.dk.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere