FinansWatch

Kantine åbner for betaling med blodårer

På Copenhagen Business School, CBS, kan man fra i dag af betale med blodårer i kantinen. Nets er med til at udvikle betalingsløsningen (Rettet).

CBS på Frederiksberg, hvor man fra i dag kan betale med fingeraftryk i kantinen. | Foto: CBS

Rettet kl. 9.30 - før fremgik det, at det både var fingeraftryk og blodårer, der blev scannet på CBS. Det er kun blodårene i fingrene, der bliver scannet.

Udviklingen med at erstatte pinkoder med fingeraftryk, irisscanning og ansigtsgenkendelse, kaldet biometri, er i fuld gang. Og nu åbner Copenhagen Business School, CBS, for en biometrisk betalingsløsning i sin kantine, Spisestuerne.

Det skriver CBS-magasinet Wire.

Løsningen kommer fra det britiske selskab Fingopay, der har udviklet en scanner, der kan genkende blodårer i fingre. Projektet på CBS er lavet i samarbejde med Nets, der det næste halve år vil teste betalingsmetoden.

"CBS er interessant på flere måder. Der er mange kunder i kantinen, det er hovedsageligt selvbetjening, og CBS har en kundegruppe, som ikke er bange for at prøve ny teknologi," siger udviklingschef i Nets Esben Torpe Jørgensen, til CBS Wire.

Det er ifølge CBS det første selvbetjeningssted i verden, hvor man kan betale med blodårer. Det oplyses i øvrigt, at man ikke behøver at være tilknyttet CBS for at bruge løsningen.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs