FinansWatch

Eksperter før retsopgør: Realkreditten havde penge nok

En længe ventet vurdering fra to uvildige skønsmænd sender stemningen i vejret hos de boligejere, der har lagt sag an mod realkreditsektoren på grund af prisstigninger. Det skriver nyhedsmediet Finans.

Totalkredit | Foto: Stine Bidstrup

En længe ventet bedømmelse fra to uvildige skønsmænd sender ifølge Finans stemningen i vejret hos de boligejere, der har lagt sag an mod realkreditsektoren på grund af de prisstigninger, der samlet set har kostet boligejerne milliarder af kroner.

Den uvildige bedømmelse, som Finans er kommet i besiddelse af, vil blive brugt, når domstolene i slutningen af april tager hul på retsopgøret mod realkreditselskaberne Totalkredit og BRFkredit.

"Vi gennemgår i øjeblikket skønsrapporterne, men jeg er enig i, at de tyder på, at der ikke er fuldt belæg for bidragsforhøjelserne," siger advokat Christian Dahlager fra advokatfirmaet Foldschack, Forchhammer, Dahlager og Barfoed, til Finans mandag.

Advokatfirmaet fører sagerne mod BRFkredit og Nykredits datterselskab Totalkredit på vegne af tre boligejere.

Af skønsmændenes sagsvurdering fremgår det, at det næppe er "muligt at påpege forøgede egentlige risici ved sagsøgers lån, der kan have motiveret bidragsforhøjelsen", og at "skærpelsen af det regulatoriske kapitalkrav heller ikke i sig selv kan forklare bidragsstigningerne for Totalkredits låntagere."

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs