FinansWatch

Nationalbanken kræver adgang til alle danskeres lånedata

Nationalbanken og Finanstilsynet er på vej med et nyt register med data om alle danskeres gældsforhold. I 2014 oplyste Nationalbanken, at man ønsker at komme på niveau med de andre EU-lande. Men det viser sig nu, at registret er mere vidtrækkende end et tilsvarende system blandt eurolandene.

Nationalbanken i København Foto: /ritzau Scanpix/Carsten Snejbjerg

Næste år er det planen, at Nationalbanken og Finanstilsynet skal tage et nyt register med oplysninger om alle private og erhvervsdrivendes gældsforhold i brug.

Udmeldingen fra Nationalbanken var oprindeligt, at man med det nye register ønskede at komme på niveau med de øvrige lande i Europa, men realiteten er, at det nye låneregister bliver meget mere omfattende end kravet til de oplysninger, som indsamles i euro-landene.

I modsætning til de data, som indsamles i eurolandene under Den Europæiske Centralbank (ECB), vil Nationalbanken og Finanstilsynet således ud over oplysninger virksomheders gæld også indsamle oplysninger om alle private danskeres gældsforhold, herunder personlige oplysninger om gæld, rente, lånetype, sikkerhed og afdragsprofil.

"Jeg har svært ved at se nødvendigheden af et register over de enkelte danskeres lån. Dette er noget, som man meget kritisk må interessere sig for i forhold til, om disse data er i offentlighedens interesse," siger Jesper Lund, formand for It-Politisk Forening, der arbejder for at beskytte borgernes rettigheder og privatliv i informationssamfundet.

Mere vidtrækkende end euro-lande

Nationalbanken og Finanstilsynets planer om det nye låneregister kom frem, da direktør i Nationalbanken Hugo Frey Jensen orienterede landets bankdirektører om det tilbage i 2014.

I forlængelse af det spurgte Liberal Alliances erhvervsordfører, Joachim B. Olsen, daværende erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S), om ministeren kunne bekræfte, at Nationalbanken og Finanstilsynet "i samarbejde vil oprette et kreditregister med oplysninger om alle danskernes kreditter og forskellige tilhørende oplysninger om debitor, sikkerhed."

Til det svarede Henrik Sass Larsen, at han havde forelagt spørgsmålet for Nationalbanken, som bekræftede, at "kreditregistret vil skulle indeholde detaljerede oplysninger om penge- og realkreditinstitutternes udlån til alle typer af låntagere."

Videre noterede Nationalbanken, at som følge af registret vil de danske overvågnings- og tilsynsredskaber "bringes på niveau med det øvrige Europa" og samtidig bidrage til at øge tilliden til det finansielle system herhjemme. Realiteten er dog, at det danske låneregister bliver mere detaljeret end det tilsvarende system for euro-landene under ECB.

Læser man ECB's udmeldinger om det fælles-europæiske kreditregister Anacredit (Analytical Credit Datasets), ønsker ECB som udgangspunkt kun at indsamle oplysninger om virksomheders gældsforhold. Samtidig er det kun oplysninger om lån, som overstiger 25.000 euro, cirka 186.000 danske kr., som samles ind.

"Til Anacredit indsamles kun data, som er strengt nødvendige," skriver ECB på sin hjemmeside om Anacredit, som ventes at begynde registreringen fra september i år.

"ECB har generelt ikke behov for – og ønsker ikke – at kende de private husholdningers låntagning. Hvis ECB's styrelsesråd på et senere tidspunkt overvejer at udvide Anacredit til lån til private husholdninger, fx lån til fast ejendom, vil disse data under alle omstændigheder blive anonymiseret," lyder det videre.

Frygter konsekvenser for udsatte borgere

Baggrunden for indførslen af kreditregistre er blandt andet en konsekvens af finanskrisen, hvor det blev klart, at myndighederne generelt havde for få data om bankernes eksponeringer og lån.

Mens eurolandene som følge af en EU-forordning er tvunget til at deltage i Anacredit, er det op til de EU-lande, som ikke er en del af den fælles valuta, om man ønsker at indføre et sådant register. Her har både Danmark og Sverige, som ikke er medlem af euroen, bekræftet, at man vil iværksætte et lignende system.

Konkret bliver det de danske banker og realkreditinstitutter, som skal indberette data. Den tekniske platform, som Nationalbanken og Finanstilsynet vil benytte til indsamlingen, bliver det fælles indberetningssystem Fiona, som ventes at påbegynde indsamling af danskernes gældsoplysninger i anden halvdel af 2019.

Hos It-Politisk Forening kan formand Jesper Lund godt forstå, at myndighederne ønsker at indsamle data om bankers lån til virksomheder. Men han undrer sig over, at Nationalbanken og Finanstilsynet ønsker at indsamle oplysninger om alle private danskeres gæld i modsætning til ECB, som altså har et mere snævert syn på, hvilke oplysninger der er relevante for at holde øje med den finansielle stabilitet.

"Jeg vil være bekymret for, hvad Nationalbanken eller andre dele af den offentlige sektor vil bruge de her oplysninger til. Det er en ny anvendelse af oplysningerne, og det er usikkert, hvordan Nationalbanken konkret vil bruge data, og om det vil få indflydelse på den enkelte borgers mulighed for at få et lån," siger han.

Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk, er også bekymret for, om uvedkommende vil kunne få adgang til de data, som Finanstilsynet og Nationalbanken vil indsamle.

"Det er Nationalbankens opgave at holde øje med den finansielle stabilitet. Men for os er det meget vigtigt, at det er data, som ikke kan blive kompromitteret, og at datasikkerheden er helt i orden. Det er også vigtigt, at det er anonymiseret, så man ikke kan henføre oplysningerne til enkeltpersoner," siger han.

Finansiel stabilitet

FinansWatch har været i kontakt med Nationalbanken, som har besvaret vores henvendelse i et skriftligt svar. I svaret gentager Nationalbanken, at kreditregisteret bringer danske overvågnings- og tilsynsredskaber "på omgangshøjde" med det øvrige Europa.

Hvorfor vælger I at gå længere end ECB's Anacredit?

"Det overordnede formål med kreditregisteret er at forbedre det statistiske datagrundlag for Nationalbankens overvågning og vurdering af den finansielle stabilitet samt Finanstilsynets tilsynsvirksomhed," oplyser Nationalbanken.

"Mikrodata forbedrer arbejdet med at sikre finansiel stabilitet. Data i kreditregisteret kan fange udviklinger og tendenser i den økonomiske udvikling, som ikke altid kan aflæses af makrotal," lyder det videre.

"Oplysninger om privates gældsforhold er centrale for vurderingen af den finansielle og makroøkonomiske stabilitet i Danmark, da danske husholdninger adskiller sig fra andre lande ved, at de har en stor gæld. Den har tiltrukket en betydelig opmærksomhed nationalt såvel som internationalt. Endvidere vil det danske kreditregister også forholde sig til den særlige danske realkreditmodel."

Hvordan harmonerer kreditregistret med den nye persondataforordning?

"Persondataforordningen forhindrer ikke offentlige myndigheder i at indsamle og behandle personoplysninger, herunder til statistik og videnskabelige formål. I opbygningen af kreditregistret har Nationalbanken løbende haft dialog med Datatilsynet og Justitsministeriets databeskyttelseskontor om overholdelse af persondataforordningen, ligesom databeskyttelse fra starten er indtænkt i den tekniske løsning, der skal håndtere kreditregisterdata," oplyser Nationalbanken.

Får Nationalbanken mulighed for at kunne identificere de enkelte låntageres identitet?

"Ved modtagelsen af personoplysningerne bliver oplysningerne automatisk pseudonymiseret, så medarbejdere i Nationalbanken og hos it-leverandør ikke har adgang til oplysninger, hvor det vil være muligt at identificere fysiske personer," oplyser Nationalbanken.

Pseudonymisering betyder, at Nationalbanken erstatter direkte identificerbare oplysninger om personen, såsom CPR-numre, med pseudonymer, og det gør ifølge Datatilsynet i modsætning til anonymiserede oplysninger det muligt at koble oplysningerne med andre oplysninger om den registrerede person, eksempelvis oplysninger fra andre nationale registre.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere