Kritikken tager nu til af Nationalbankens måde at håndtere indkøbet af sin nye vigtige betalingsplatform Kronos2, der er forsinket med et år og foreløbig har overskredet budgettet med over 125 mio. kr.

Jurist og ph.d. Peter Vesterdorf, der arbejder som seniorkonsulent hos advokatfirmaet Publicare, siger til FinansWatch, at han er uenig med Nationalbankens begrundelse om, hvorfor Nationalbanken ikke satte selve driftsplatformen til sin nye it-platform i udbud tilbage i 2013.

Indtil videre har Nationalbanken begrundet det manglende udbud med, at etableringen af driftsplatformen skete under bankens rammeaftale med sin mangeårige it-leverandør, BEC.

Men den forklaring køber Peter Vesterdorf, som har set aftalen, ikke. Han peger på, at Nationalbanken slet ikke nævner Kronos2 i aftalen, men kun den nuværende betalingsplatform Kronos, som kører på et helt andet it-system hos leverandøren BEC.

"Når Nationalbanken samtidig oplyser andre steder, at der med Kronos2 er tale om en ny og isoleret driftsplatform, tyder det på, at der er en adskillelse mellem rammeaftalen og selve udviklingen og etableringen af driftsplatformen til Kronos2," siger Peter Vesterdorf.

"Hvis det er tilfældet, er det et separat produkt. Med udgangspunkt i det burde Nationalbanken have sat etableringen af driftsplatformen Kronos2 i udbud og dermed have givet andre private leverandører end BEC mulighed for at byde på opgaven."

Ingen tidsfrist på leverandøraftale

Netop driftsplatformen, som BEC skal levere, er ifølge FinansWatchs oplysninger hele årsagen til forsinkelsen og den store budgetoverskridelse. Nationalbanken har tidligere bekræftet over for FinansWatch, at man ikke satte etableringen af driftsplatformen i udbud, og at det skete i henhold til rammeaftalen med BEC.

"Etableringen af den isolerede tekniske platform hos BEC har ikke været udbudt. Nationalbanken har købt servicen af BEC under den eksisterende hovedaftale," oplyste Nationalbanken for nylig i et skriftligt citat uden at have yderligere kommentarer til sagen.

Udgangspunktet er dog, at offentlige myndigheder skal sende it-projekter, som overstiger et mindre millionbeløb, i udbud, med mindre helt særlige hensyn taler for det.

Her kunne et argument være, at BEC var den eneste leverandør, som rent sikkerhedsmæssigt kunne varetage driften af Kronos2. Men de særlige hensyn, som skulle tale Nationalbankens sag, har flere jurister, som FinansWatch været i kontakt med, meget svært ved at få øje på.

FinansWatch har søgt aktindsigt i Nationalbankens rammeaftale med BEC og forelagt hele aftalen for jurist Peter Vesterdorf, som også bider mærke i, at der slet ikke er en udløbsdato på aftalen.

"Aftalen er gældende fra 1. juli, 2013, og indtil den måtte blive opsagt af en af Parterne," lyder det på side 25 i hovedaftalen mellem Nationalbanken og BEC.

Konkurrenter kan klage

Om det forhold, at aftalen i princippet kan løbe uendeligt, bemærker Peter Vesterdorf:

"En problematik er, at Nationalbanken i sin driftsaftale med BEC, der må forstås som en tjenesteydelseskontrakt, ikke har et sluttidspunkt for aftalens løbetid. Her er udgangspunktet ellers, at en driftskontrakt ikke kan være tidsubegrænset, men derimod højst kan have en løbetid på omkring fire år, medmindre særlige driftsmæssige/tekniske forhold kan begrunde en længere løbetid," siger Peter Vesterdorf til FinansWatch.

Den opfattelse bekræfter flere andre jurister, som dog ikke har ønsket medvirke med navn i artiklen.

Nationalbanken - der i sidste uge udnævnte Konkurrencerådets formand, økonomiprofessor Christian Schultz, som sin nye bestyrelsesformand - har også selv tidligere meldt ud, at der er tale om en "ny" og "isoleret" driftsplatform, der ikke kører på det eksisterende system i BEC. Det forhold sammenholdt med, at Nationalbanken og dermed den danske stat ikke ejer noget af BEC, gør ifølge flere jurister, at Nationalbanken burde have sendt etableringen af Kronos2 i udbud.

"Det vil jeg ikke gøre mig klog på. Vi fulgte de råd, vi fik på det tidspunkt. Dengang sagde vores jurister, at der ikke var behov for et udbud," sagde Lars Rohde i sidste uge til FinansWatch.

Konkurrenter, som føler sig forbigået i forhold til manglende udbud, har mulighed for at klage til Klagenævnet for Udbud, mens Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har mulighed for at indbringe mere principielle sager for nævnet. 

De mest åbenlyse konkurrenter til BEC er datacentralerne Bankdata og SDC, som håndterer it-infrastruktur og -drift for de øvrige danske banker - fraregnet Danske Bank og Nordea, som kører på hver sin datacentral.