FinansWatch

Her er det sidste årtis bedste og værste danske børsdebutanter

Der er voldsom forskel på den bedste og den værste danske børsdebutant over de seneste ti år, viser en analyse foretaget af FinansWatch. Vinderen har hvert år siden 2010 leveret 15 pct. mere end markedsafkastet årligt, mens en bankaktie siden 2011 har mistet over 80 pct. af sin værdi, samtidig med at aktiemarkedet er buldret i vejret. (Rettet)

/ritzau/Niels Hougaard
Børsmarkedet kan både give den store gevinst, og lige så store tab. FinansWatch har set på, hvordan de seneste ti års børsnoteringer har klaret sig. Foto: /ritzau/Niels Hougaard

(Det fremgik tidligere, at ABG Sundal Collier var emissionsbank ved Danske Andelskassers Banks børsnotering. Dette er ikke korrekt. FinansWatch beklager fejlen)

De seneste ti år har der været 28 danske børsnoteringer, hvis man tager de små selskaber, der er noteret på den alternative First North børs, med.

Men der er voldsom stor forskel på, hvordan børsdebutanterne har klaret sig.

Det viser en analyse foretaget af FinansWatch.

Blandt børsdebutanterne er der imidlertid en meget klar vinder – og en lige så klar taber.

Her er de sidste ti års bedste børsdebutant

Vinderen er ingrediens-virksomheden Chr. Hansen, der blev børsnoteret 3. juni 2010.

Valget om at børsnotere Chr. Hansen var modigt. I 2010 var både investorer og finansmarkeder fortsat hårdt påvirket af den globale finanskrise. Og planen var at sælge aktier for 5,5 mia. kr. Til sammenligning blev der ved alle danske børsnoteringer fra begyndelsen af 2007 til slutningen af 2010 solgt aktier for i alt 2,4 mia. kr.

Chr. Hansen var i 2005 blevet købt af kapitalfonden PAI Partners for 8,2 mia. kr., og for at få aktierne afsat blev der sammensat et meget stort konsortium af emissionsbanker. Konsortiet var anført af JPMorgan og Credit Suisse, der fik hjælp til at sælge aktierne af SEB, Morgan Stanley, Danske Bank, Nordea og Carnegie.

Men selv om analytikerne skrev rosende analyser, og aktiehandlerne ringede til høj og lav, så var aktiesalget langt fra en ubetinget succes. Det officielle udbudsinterval var på mellem 87 og 117 kr. pr. aktie, men afregningskursen blev fastsat i bunden af intervallet til 90 kr. pr. aktie.

Oven i købet viste det sig, at emissionsbankerne og PAI Partners ikke havde været gavmilde, da de fastsatte tegningskursen. En tommelfingerregel er, at en børsdebutant helst skal stige med omkring 10 pct. på sin første handelsdag. Men Chr. Hansen-aktien steg blot 5,6 pct. på sin debutdag.

Det har så efterfølgende vist sig at være en endog meget fin pris for de investorer, der købte og holdt fast i Chr. Hansen-aktien. Onsdag kostede en Chr. Hansen-aktie 584 kr. Hertil skal lægges de udbytter, som Chr. Hansen undervejs har forkælet aktionærerne med.

100.000 kr. er blevet til 725.000 kr.

Hvis man antager, at aktionærerne har geninvesteret deres udbytter og købt Chr. Hansen-aktier for pengene, så har ingrediensvirksomheden givet et afkast på knap 625 pct. siden børsnoteringen eller godt 30 pct. hvert år. Så 100.000 kr. investeret i Chr. Hansen i 2010 er i dag blevet til 725.000 kr.

Med til historien hører dog, at aktiemarkedet generelt har udviklet sig rigtigt nydeligt siden finanskriseåret 2010. Siden børsnoteringen har det danske aktiemarked, målt ved Fondsbørsens totalindeks inklusive geninvesterede udbytter, givet et afkast på 183 pct. eller 14,8 pct. om året.

Men tilbage står altså, at Chr. Hansen hvert eneste år siden 2010 i snit har leveret et årligt afkast, der er godt 15 pct. bedre end markedsafkastet.

Smykkeaktie på rutschebaneture

Chr. Hansen børsnoteringen blev dog ikke set som en egentlig skuffelse, men viste, at investorerne rent faktisk havde appetit på nye børsselskaber trods finanskrisen. Få måneder senere valgte kapitalfonden Axcel at sende smykkefirmaet Pandora på børsen, og det lykkes at sælge aktier for ikke mindre end 11,4 mia. kr.

Emissionskonsortiet bag Pandora-noteringen blev anført af Morgan Stanley, JPMorgan og Goldman Sachs, der fik hjælp til aktiesalget af Nordea, SEB og Carnegie.

Selv om der var stor tvivl om, hvorvidt afregningskursen på 210 kr. pr. aktie var for høj, så blev alle bekymringer gjort til skamme på den første noteringsdag den 5. oktober 2010. Aktien sluttede nemlig sin debutdag med en kursstigning på ikke mindre end 25,2 pct.

Men senere var det ved at gå helt galt for Pandora. Massive nedjusteringer blev hårdt straffet af investorerne, og i begyndelsen af oktober 2011 kunne en Pandora-aktie købes for mindre end 35 kr.

Siden er aktien dog kommet stærkt igen. Og trods store kursfald i 2017 så koster en Pandora-aktie i dag 667 kr.

For Pandoras aktionærer er regnestykket, at de har fået et samlet afkast på 274 pct., eller 20,1 pct. om året, siden børsnoteringen. Til sammenligning er aktiemarkedet siden Pandora-noteringen steget med 174 pct., eller 15 pct. om året. Så selv om et årligt afkast på godt 20 pct. må betegnes som absolut godkendt, så har Pandora-aktien relativt set ikke klaret sig nær så godt som Chr. Hansen.

OW Bunker noteringen var slem, men ikke værst

Blandt de 28 børsnoteringer, er der nogle rigtigt store skuffelser. Mest berygtet er OW Bunker, der blev børsnoteret 28. marts 2014. Aktierne, der blev solgt af Morgan Stanley, Nordea og Carnegie, blev afregnet til kurs 145, hvilket indbragte i alt 3,1 mia. kr.

Køberne af OW Bunker-aktierne troede først, at de havde gjort en forrygende forretning. På første handelsdag steg aktierne nemlig med godt 20 pct. Men der opstod hurtigt tvivl om, hvorvidt OW Bunker-aktien var så uafhængig af en på det tidspunkt styrtdykkende oliepris, som det var blevet påstået ved børsnoteringen.

Og efter blot ca. otte måneder kom den chokerende melding om, at OW Bunker indgav konkursbegæring.

Det betød naturligvis, at aktierne blev værdiløse. Men OW Bunker var børsnoteret så kort tid, at den investor, der havde købt markedsindekset, blot havde nået at få et afkast på 7 pct. Det betød samlet set, at OW Bunkers afkast relativt til markedet endte med at blive på minus 107 pct.

Derfor er OW Bunker faktisk ikke den værste børsnotering det seneste årti, hvis man ser på det relative afkast. Altså tager højde for markedsudviklingen.

Flyaktien der faldt ned

Tag for eksempel flyselskabet Cimber Sterling, der med hjælp fra SEB og Spar Nord hentede 300 mio. kr. ved at gå på børsen 1. december 2009.

Cimber Sterling havde hårdt brug for pengene, og solgte aktierne til blot en tier stykket. Men i slutningen af første noteringsdag kunne aktierne købes for blot ni kroner. Og herfra gik det ned af bakke.

7. maj 2012 måtte Cimber kaste håndklædet i ringen og gik konkurs. Aktierne var værdiløse. Men siden 1. december 2009 havde aktiemarkedet givet et afkast på 34,2 pct. Så Cimber-aktionærerne mistede ikke bare 100 pct. af deres investering i Cimber-aktierne, men gik også glip af et markedsafkast på 34,2 pct. Med andre ord gav Cimber investorerne samlet set et negativt afkast på 134,2 pct. og var dermed en endnu dårligere investering end OW Bunker.

En højere aktiekurs er ikke nødvendigvis godt nok

Netop alternativet til at investere i en aktie, markedsafkastet, er vigtigt at forholde sig til. Tag eksempelvis biotekvirksomheden Zealand Pharma, der blev den tredje og sidste børsnotering i 2010. Et konsortium anført af Danske Bank og den amerikanske investeringsbank Jeffries, hjulpet af SEB og investeringsbanken Bryn Garnier, hentede 23. november 2010 i alt 373 mio. kr. til selskabet.

Aktierne blev solgt til 86 kr. stykket. Onsdag var aktiekursen 89,70 kr., så Zealand Pharma-investorerne har tilsyneladende holdt skindet på næsen. Men det er kun tilsyneladende. For hvis man havde investeret i det brede danske aktiemarked den 23. november 2010, så ville man have fået et samlet afkast på 156,4 pct., eller 14,3 pct. om året. Og det er altså det, man har mistet, hvis man valgte at sætte alle sparepengene i Zealand Pharma.

Børsdebutanten, der er faldet mest

Blandt de stadig børsnoterede selskaber er den hårdest medtagne børsdebutant fra det seneste årti skibsejeren Nordic Shipholding.

Selskabet blev børsnoteret af Nordea helt tilbage i juni 2007, hvor selskabet hentede 177 mio. kr. ved at sælge aktier til 85 kr. stykket. Det var tilsyneladende en god pris, for første handelsdag steg aktien med 9,4 pct.

Siden har Nordic Shipholdings aktionærer dog været ude i et voldsomt stormvejr. Onsdag kunne en aktie købes for blot 56 øre. Med andre ord er aktiekursen nu faldet med 99,3 pct.

Og intet tyder på, at stormvejret er overstået. Så sent som 22. november sidste år måtte Nordic Shipholding, for anden gang i 2017, advare om, at indtjeningen blev dårligere end forventet.

Til sammenligning er det danske aktiemarked siden juni 2007 steget med 119 pct. Det lyder måske af meget, men det er også over en mere end tiårig periode. Så målt på årsbasis er markedet siden dengang steget med 7,7 pct. om året.

Derfor er Nordic Shipholding det ikke-konkursramte selskab, der absolut set har givet det dårligste afkast. Men hvis man også indregner, hvad markedsafkastet har været, er det ikke den dårligste børsdebutant, man kunne have investeret i.

Her er bankaktien, der har skuffet mest

Men nu til aktiemarkedets værste børsdebutant over det seneste årti.

Det er en bank. Danske Andelskassers Bank, eller DAB.

Banken havde i årevis massive økonomiske problemer og fortalte så sent som i december, at man ville polstre pengekassen ved et nysalg af aktier. Men selv om Danske Andelskassers Bank – i modsætning til eksempelvis Fjordbank Mors, Fionia Bank, Amagerbanken og Roskilde Bank – rent faktisk overlevede finanskrisen, så har det ikke just været en god forretning at være aktionær i banken.

Som navnet antyder, så var DAB oprindelig en sammenslutning af andelskasser. Men for at skaffe friske penge i kassen, så man kunne håndtere kraftigt stigende nedskrivninger på udlån, valgte banken at omdanne sig selv til et aktieselskab og gå på fondsbørsen.

Første noteringsdag var 7. juli 2011, og aktierne blev afregnet til 25 kr. stykket. Det var nok ikke helt skævt, for aktierne sluttede deres første handelsdag med et plus på 4 pct., og ikke mindst betød børsnoteringen, at DAB brutto fik 800 mio. kr. i kassen.

I går kunne en DAB-aktie så købes for 4,70 kr. Så aktiekursen er altså faldet med 81,2 pct. i forhold til afregningskursen. Men hvis man i stedet havde investeret bredt i danske aktier i juli 2011, så ville man i dag have fået et afkast på 158 pct., eller 15,9 pct. om året.

Sagt på en anden måde, så er 100.000 kr. investeret i DAB i dag 18.200 kr. værd. Men 100.000 kr. investeret i aktiemarkedet i juli 2011 ville i dag være 258.000 kr. værd.

Det betyder altså, at DAB-aktionærerne samlet set ikke kun har mistet 81,2 pct. af deres investering, men også at de er gået glip af et markedsafkast på 158 pct., svarende til en difference på ikke mindre end 239,2 pct.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere