FinansWatch

Storbank holdes i live med nødlån

Fransk-belgiske Dexia venter fortsat på livsvigtige statsgarantier for 670 mia. kr.

Foto: GEERT VANDEN WIJNGAERT, AP

Det er nu snart to måneder siden, at de omfattende økonomiske problemer i den fransk-belgiske storbank Dexia kom til offentlighedens kendskab.

Trods talrige møder mellem repræsentanter for regeringerne i Belgien, Frankrig og Luxembourg er det dog endnu ikke lykkedes at strikke en aftale om statsgarantier for 90 mia. euro (ca. 670 mia. kr.) sammen.

Og det haster for storbanken, der er ude af stand til at skaffe den fornødne finansiering til at holde sin bankforretning kørende.

Trækker på akutberedskab

Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Dexia således været nødt til at benytte sig af ECB's akutberedskab, den såkaldte Emergency Liquidity Assistance (ELA), gennem nationalbankerne i Belgien og Frankrig samt i Spanien og Italien, hvor Dexia også driver forretning.

ECB's akutberedskab er det sidste stoppested inden en decideret betalingsstandsning, og det siger ifølge en analytiker noget om situationens alvor.

"Nødberedskabet hos ECB (...) er meget dyrt, så det viser, at likviditets-situationen er meget dramatisk," siger analytikeren, som ikke vil have sit navn frem.

"På et tidspunkt løber man tør for ubehæftede aktiver, som kan pantsættes i ECB. Og så går den eneste måde at funde sig på gennem ELA, hvilket helt åbenlyst ikke er et godt tegn," siger analytikeren.

Uhyre kompleks virksomhed

Dexia blev til efter fusionen af en fransk og en belgisk bank i 1996.

Analytikere, som følger Dexia, beskriver banken som en uhyre kompleks virksomhed, idet den består af flere enheder med rod i flere forskellige lande. Foruden Belgien og Frankrig hører en del af Dexia også hjemme i Luxemborg.

Og netop den komplicerede konstruktion er kardinalpunktet i de tre landes problemer med at få stablet en redningspakke på benene. For hvem skal betale hvor meget?

Det første udkast til en aftale går på, at Belgien skal stille med 60,5 pct. af de samlede statsgarantier på 90 mia. euro, mens Frankrig skal komme med 36,5 pct. og Luxermbourg de resterende 3 pct.

Rygter om genforhandling

Men både Frankrig og Belgien kæmper med store statsfinansielle udfordringer og påtager sig uden tvivl ikke større garantiforpligtelser end aller højest nødvendigt.

Det er overordentligt mange penge, der skal til for at holde Dexia flydende, og indsatsen kan for begge landes vedkommende medføre, at de får deres kreditværdighed sænket.

Onsdag gik der således rygter om, at Belgien bag kulisserne har krævet en genforhandling af fordelingen og derfor ikke kan underskrive den nuværende udformning.

Selvom Belgiens finansminister, Didier Reynders, officielt har benægtet, at det skulle være tilfældet, siger flere kilder til Reuters, at Belgien med de 60,5 pct. lader til at betale i overkanten af det rimelige.

Både den franske og den belgiske stat har meldt ud, at de forventer en endelig aftale forhendlet på plads og underskrevet i løbet af "få dage".

Dexia, der størrelsesmæssigt ligger lige over Danske Bank, har cirka 35.000 ansatte og samlede aktiver for 567 mia. euro ved udgangen af 2010.

Mere fra FinansWatch

ATP og Mærsk-ejer satser stort på aarhusiansk jordvarmeanlæg

Landets største pensionspengekasse, ATP, gør nu klar til at investere i at hente vedvarende energi op af jordens indre. Sammen med energiselskabet NRGI og A.P. Møller Holding bliver ATP medejer af selskabet Innargi, der skal etablere et geotermisk anlæg under jorden i Aarhus.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs