FinansWatch

Politikere kræver svar fra Finanstilsynet

En række politikere mener, at Finanstilsynets rolle i Amagerbank-krakket  bør få konsekvenser.

En rapport fra Rigsrevisionen konkluderer ifølge Børsen, at Finanstilsynet har ansvaret for, at staten tabte milliarder på krakket i Amagerbanken.

Et halvt år før Amagerbanken krakkede, sagde finanstilsynet nemlig god for, at banken fik statsgarantier for 13,5 milliarder kroner, og det var selvom statens eget selskab - Finansiel Stabilitet - gav udtryk for for store bekymringer.

Det får nu en række politikere til at kræve konsekvenser og svar.

"Det her er endnu et eksempel på, at man for enhver pris - og med skatteydernes penge - ville forhindre bankerne i at krakke, selv om der var en betydelig risiko for, at det alligevel ville ske," siger Enhedslistens finanspolitiske ordfører, Frank Aaen til Ritzau.

Frank Aaen har kaldt erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) i samråd i Folketingets finansudvalg for at få svar.

Bør få konsekvenser

Benny Engelbrecht, erhvervsordfører for Socialdemokraterne, mener, at Rigsrevisionens rapport bør få konsekvenser for Finanstilsynet.

"Regeringen vil respektere de konklusioner, der kommer fra Rigsrevisionens side, og derfor - hvis Børsens oplysninger er korrekte - vil der være en konsekvens i forhold til Finanstilsynet. Hvad det bliver, er endnu for tidligt at sige," siger han til DR Nyheder.

Han bakkes op af Dansk Folkepartis Hans Henrik Skibby, der ifølge DR Nyheder mener, at Finanstilsynets ansvar er tydeligt.

Avis: Rigsrevisionen kritiserer Finanstilsynet for statens milliardtab 

Ugebrev: Tilsyn mangler at besøge svage banker

Krav om skrappere banktilsyn

Langt mellem tilsyn i risikobanker

Mere fra FinansWatch

Gjensidige løfter det danske resultat med en fjerdedel

Øget rejseaktivitet og erhvervskunder løfter Gjensidiges danske vækst, samtidig med at resultatet springer i vejret. "Nu står vi langt, langt stærkere, end vi nogensinde har gjort, og det skal vi kapitalisere på," lyder det fra koncerndirektør Mats C. Gottschalk.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs