Handlen på fondsbørsen gik tilbage i september
Den månedlige handelsstatistik fra Nasdaq OMX København viser et mindre fald i aktiehandlen i september sammenlignet med den tilsvarende måned i 2010.
Den gennemsnitlige daglige handel blev 2,55 mia. kr. fra en gennemsnitlig daglig handel på 2,79 mia. kr. i september 2010. Den gennemsnitlige daglige handel i de foregående 12 måneder var 3,48 mia. kr.
Dermed er der tale om et handelsniveau i september, der er gået tilbage med næsten en tredjedel sammenlignet med gennemsnittet for de foregående 12 måneder.
Marginalt fald
Antallet af handler gik til gengæld en spids frem fra et snit på små 50.000 styks per dag dag til godt 51.000 daglige handler.
Nasdaq OMX Københavns markedsandel af ordrebogshandelen faldt marginalt i forhold til måneden forinden.
Derivat-handlen gik tilbage med 3,4 pct. med 577.457 gennemsnitlige daglige handler.
Til gengæld eksploderede handlen med Exchange Traded Funds, indeksfonde, meden fremgang på hele 78,3 pct. til ca. 860 mio. kr.
Børschef tilfreds med fortsat høj markedsandel
Relaterede artikler:
Fondsbørschef kåret som "rising star"
For abonnenter
Børschef tilfreds med fortsat høj markedsandel
For abonnenter