FinansWatch

"Goldman Sachs regerer verden"

En uafhængig trader har skabt røre på internettet efter markante udtalelser på BBC. Han bliver svinet til på Facebook, mens andre spekulerer i, om det hele er ét stort svindelnummer.

Siden den uafhængige investeringsmand Alessio Rastani i går tonede frem med sit meget kyniske syn på de finansielle marekder har spekulationerne fået frit spil på alle dele af internettet.

I forbindelse med den nye hjælpepakke til eurozonen, der i hvert fald på rygteplan er i støbeskeen, spurgte værterne på BBC den uafhængige trader, hvordan markedet ville se på en sådan pakke. Svaret overraskede en del, da han meddelte, at de tunge investorer altid vil være ligeglade med finansielle hjælpepakker - de tænker kun på, hvordan man tjener penge på det.

Han forsætter med at sige, at han har drømt om en recession i lang tid, inden han kroner sine i forvejen markante udtalelser med at sige, at det ikke er regeringer, der styrer verden, men investeringsbanken Goldman Sachs. Se hele klippet her.

Handler mest Dow futures

På Alessio Rastanis profil på Facebook vælter det ind med vrede meldinger fra folk, der ikke bryder sig om hans ærlige, men kyniske tilgang til investering. Andre hylder ham for at være ærlig, mens stadig flere antyder, at han skulle være en svindler - eventuelt fra den berømte gruppe The Yes Men, der adskillige gange har udmærket sig ved blandt andet falske interview.

Forbes.com har talt med Alessio Rastani og forholdt ham til rygterne om svindelnummeret, som han afviser blankt.

Han forklarer, at han udelukkende handler sine egne penge, og at han for det meste handler Dow Jones futures og valutamarkeder. Forbes udspørger ham om en lang række tekniske spørgsmål, blandt andet hvilke systemer han bruger, hvilke markeder han handler, og hvilke analysestrategier han anvender. Alt sammen lader ha til at have svar parat på. Så hvis han vitterligt spiller skuespil, har han gjort sit hjemmearbejde først.

Mere fra FinansWatch

Store kønsforskelle i pensionsprodukter

Mens næsten tre fjerdedele af mændenes samlede pensionsformue er lagt i markedsrenteprodukter, er det kun hveranden af kvindernes pensionskroner, der ligger i produkttypen.

Omikron sender USA-frygtindeks op

Det såkaldte vix-indeks, der måler frygten på det amerikanske aktiemarked er steget markant de seneste dage, men er dog stadig langt fra da coronafrygten ramte første gang.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs