FinansWatch

SF trækker i land med lønsumsafgift

SF trækker nu i land i forhold til den foreslåede stigning af lønsumsafgiften. Der er ikke tale om en afgift på lønsummen, men på overskuddet, lyder det nu fra SFs skatteordfører.

Foto: PEDERSEN TOBIAS N¯RGAARD

Det udskældte forslag fra S-SF om en øget lønsumsafgift for landets banker er måske ikke så slemt som først antaget, skriver organisationen FTF.

I hvert fald lyder det nu fra SFs skatteordfører, Jesper Petersen, at der er tale om en utraditionel lønsumsafgift.

”Det har faktisk været tanken fra starten, at det ikke skulle være en traditionel lønsumsafgift. Det skal kobles til bankernes balance. Skatten skal stå i relation til bankernes overskud”, siger Jesper Petersen i en meddelelse, der er udsendt fra FTF, der organiserer 450.000 offentligt og privatansatte.

På S-SFs hjemmesiden kunne man ellers godt opfatte det noget anderledes. Her står der nemlig, at den finansielle sektor skal betale mere til fællesskabet.

"Bankerne betaler i lønsumsgift i stedet for moms. Lønsumsafgiften er lavere end momsen og derfor rimelig at hæve."

Ikke kommunikeret klart

Ifølge FTF forstår Jesper Petersen godt, at formuleringer om lønsumsafgiften kan have forvirret en smule.

”Det har fra starten været intentionen, at afgiften er møntet på overskuddet og ikke lønsummen. Det har vi måske ikke kommunikeret helt klart fra starten,” siger han.

Flere topchefer og Finansforbundet har tidligere raset mod forslaget om en øget lønsumsafgift, fordi det betragtes som en skat på medarbejdere, hvilket får arbejdsgiverne til at holde igen med ansættelserne.

Mere fra FinansWatch

Finanstilsynet langer flere påbud ud til PFA

Inspektion i 2020 har resulteret i en stribe påbud fra Finanstilsynet til PFA. Ifølge topchef har pensionsselskabet enten allerede rettet op på de områder, som Finanstilsynet har rettet kritisk fokus på, eller er i gang med det.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs