Nils Bernstein ejer snart din bil

Bankerne vil måske kunne låne med værdien af kundernes kassekreditter som sikkerhed. Muligheden indgår i Nationalbankens tanker om udvidelsen af bankernes lånemuligheder. Samtidig står det klart at de berørte lånere ikke skal informeres.
Foto: Snejbjerg Carsten Jyllands-Posten
Foto: Snejbjerg Carsten Jyllands-Posten

Lån med sikkerhed i kassekreditter og en længevarende lånefacilitet. Sådan lyder nogle af tankerne fra Nationalbanken, inden Nils Bernstein den 1. oktober åbner for at landets banker kan låne penge i banken med sikkerhed i deres egne udlån.

Og altså måske også i kassekreditter. Sikkerheden kan i øvrigt som konsekvens af en nylig lovændring nemlig stilles for lånene helt uden at informere de oprindelige lånere – bankens kunder. Dermed kan Nationalbanken snart have pant i både hus- og billån uden at kunderne ved det.

Nationalbanken har oplyst til FinansWatch, at man heller ikke planlægger at fortælle, hvor meget den enkelte bank udnytter ordningen.

Landets Nationalbank går dog også med tanker, der skal sikre banken fra at tage for store tab – og holde bankernes lånelyst fra at skabe tvivl om fastkurspolitikken.

Kassekreditter i spil

Bernstein: Vi risikerer at skabe usikkerhed

”I Danmark er en stor del af udlånene for eksempel ydet som kassekreditter, som har et variabelt træk. Spørgsmålet er, om kassekreditter er anvendelige som sikkerhed og under hvilke betingelser? Det kunne for eksempel være et ekstra haircut, der tager højde for den iboende variation i kassekreditter. Det kigger vi på,” forklarede Nils Bernstein for nyligt over for en større forsamling af landets bankdirektører med henvisning til bankens planer om at ligge et haircut ned over udlånenes værdi, der skal begrænse bankens eksponering.

Hvor stor den beskæring skal være er endnu ikke fastsat, men nationalbankdirektøren har tidligere forklaret, at man skeler til hvad den europæiske centralbank ECB gør, og i øvrigt bygger ordningen på erfaringer fra de tyske og franske nationalbanker.

Banker står selv for at dømme

Begge disse banker har dog opbygget et embedsmandsnetværk, der skal se på hvilken sikkerhed, bankerne reelt har bag de udlån, de vil låne mod.

I Danmark planlægger Nationalbanken at overlade den opgave til bankerne selv - måske med en involvering fra bankernes egne, eksterne revisorer.

Banker skal selv vurdere om de kan få statskroner

Detaljerne ligger dog her lidt mere end to uger inden ordningen træder i kraft stadig ikke fast.

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også