FinansWatch

Pensionsselskaber vurderer tilkendelse af invalidepension vidt forskelligt

Danske pensionsselskaber griber det helt forskelligt an, når de tilkender invalidepension, viser rundspørge foretaget af Avisen.dk.

Joan Alsing, forsikringsdirektør Industriens Pension
Forsikringsdirektør Joan Alsing, Industriens Pension Foto: Henrik Sørensen

Hos Pension Danmark, PBU, PKA, Pensam og Lærenes Pension får kunderne kun invalidepension, hvis det offentlige har vurderet, at de er berettiget til førtidspension. Det viser en ny rundspørge, som Avisen.dk har foretaget.

De resterende arbejdsmarkedspensionsselskaber har ansat deres egne lægelige eksperter til at vurdere erhvervsevnen og følger derfor ikke de offentlige vurderinger. Det oplyser brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Forsikringsdirektør Joan Alsing fra Industriens Pension mener, at færre syge medlemmer kommer i klemme, når tilkendelser af invalidepension ikke er bundet op på de offentlige vurderinger.

I Industriens Pension har man derfor både ansat læger, overlæger og socialrådgivere til at vurdere, om der er et varigt erhvervstab.

Det har betydet, at mere end 1.000 kunder i Industriens Pension over en årrække har fået invalidepension, selvom de ikke var på førtidspension, forklarer forsikringsdirektøren.

"Vi tilkender langt tid før, de gør i det offentlige, hvor man kan være op til fem år om at behandle sådan en sag. Lige nu gør vi det på under en måned," siger hun.

Et af de selskaber, som følger de offentlige tilkendelser af førtidspension, er Lærernes Pension.

Tidligere havde selskabet sine egne eksperter, men i 2008 valgte man at lægge sig op ad de offentlige vurderinger af førtidspension.

Men det var på ingen måde for at spare penge, understreger Jesper Brohus, der er ansvarshavende aktuar i Lærernes Pension.

"Det væsentligste argument var, at kunderne ikke skulle søge to steder. De skulle ikke have to administrative processer kørende, når de var udfordret på deres helbred," forklarer han.

Joan Alsing mener, at en fordel ved ikke at følge de offentlige vurderinger er, at medlemmerne bliver behandlet ens, uanset hvor i landet de bor.

"Geografisk er der simpelthen så store forskelle på, om du får tilkendt en offentlig førtidspension, afhængigt af om du bor i Nordjylland eller Storkøbenhavn. Den vilkårlighed er ikke fair," siger hun.

Siden Lærernes Pension overgik til at følge de offentlige vurderinger, har man dog været nødt til delvist at ændre praksis.

Det blev nødvendigt i kølvandet på førtidspensions- og fleksjobreformen i 2013, som i nogle tilfælde gjorde det sværere at få offentlig førtidspension, fortæller Jesper Brohus.

"Vi har reageret på det ved at introducere nye typer af pensioner, der kan træde i stedet for den livsvarige invalidepension. Man kan for eksempel få en halv invalidepension og børnepension i op til fem år også uden at have modtaget offentlig førtidspension," siger han.

Pensionsselskaber dropper cigaretter

Pensionsrådgiver: Klarere historie vil styrke Nordea Liv

Sampension fastholder depotrente efter solidt 2017

Forsiden lige nu

Banker lagde godt 200 mio mere i datacentral

De 22 banker, der er på datacentralen BEC, øgede deres it-omkostninger betydeligt i 2017. Datacentralens omsætning steg således med 216 mio. kr. Pengene er blandt andet gået til kraftigt stigende udviklingsomkostninger til compliance, står der i årsrapporten.

Ny bankfusion vækker ærgerlige minder for Spar Nord-chef

Spar Nords topchef kalder den foreslåede fusion mellem Ringkjøbing Landbobank og Nordjyske Bank for et "interessant alternativ" til en Jyske Bank-overtagelse. Han afviser dog, at han glæder sig over, at det måske denne gang er Anders Dam og Co., der bliver slået på målstregen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere