FinansWatch

Finansmarkederne drager lettelsens suk

Aktierne og renterne stiger, og dollaren styrkes lidt over for schweizerfranc og euro, efter en uventet stærk arbejdsmarkedsrapport fra USA.

Det danske C20-indeks ligger ved 14.35-tiden 2,4 pct. lavere i 380,06, men var faldet så dybt som 375,46 i sekunderne før statistikken var kendt. Renten på den tiårige danske statsobligation stiger 8 basispoint til 2,61 pct. Amerikanske aktiefutures indikerer stigninger på Wall Street på mere end 1 pct. Torsdag noterede de amerikanske aktier de største fald i mere end to et halvt år.

Uventet stærk

Den amerikanske jobrapport var på forhånd udråbt til at spille en så stor rolle for finansmarkedernes ve og vel. Efter en uge, hvor finansmarkederne har vendt det hvide ud af øjnene, og set kursfald på danske aktier de seneste ti dage på stribe, var nervøsiteten stor for en skuffelse.

Statistikken var imidlertid bedre end ventet, og viste en jobskabelse uden for landbruget på 117.000 ansatte mod ventet 85.000., ifølge Bloomberg News. Samtidig blev juni-tallet oprevideret til 46.000 nye job uden for landbruget mod tidligere meddelt 18.000. Arbejdsløshedsprocenten oplyses at være faldet til 9,1 pct. fra 9,2 pct.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs