FinansWatch

Det lønner sig at skifte bank

Det kan godt svare sig at granske de forskellige banker lidt grundigere og så skal man ikke nødvendigvis sværge troskab til bare én bank.

Sådan lyder et par af konklusionerne når det svenske dagblad Dagens Industri har kigget nærmere på bankvalg. Og man skal være vågen, for prissætningen er som bekendt fri og konkurrencen mellem storbankerne i Sverige er i følge dagbladet ret dårlig.

”Bankerne er gode til forskellige ting. Storbankerne giver for eksempel meget lave indlånsrenter på opsparing og som forbruger kan man få meget bedre renter hos en mindre bank eller finansinstitut,” vurderer Jakob Tolleryd, som er administrerende direktør for hjemmesiden Compricer, hvor man kan sammenligne tilbud diverse udbydere.

Og der skal ikke meget til før der er gevinst.

”Alene ved at kigge nærmere på boliglån og opsparingskonti kan man spare mange penge,” siger Tolleryd yderligere til Dagens Industri.

Kræver ny indstilling

At lede efter de gode tilbud er én ting. Men man skal også være villig til at udnytte sine nyfundne guldgruber og her holder svenskerne ofte igen.

”Traditionelt skifter svenskerne ret sjældent bank, men der er sket en forøgelse af mobiliteten mellem banker og også en øget interesse. Nu er det eksempelvis blandt yngre mennesker normalt at man vælger en anden bank til sin opsparingskonto eller til sine aktier. Jeg synes at man skal forberede sig grundigt og tale med flere banker inden man lægger sig fast på noget. Oftest er det først når de er i konkurrence med andre banker, at den enkelte bank kommer med et godt tilbud,” forklarer Jakob Tolleryd.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs