FinansWatch

Danske: Håber det skaber ro

De solide danske resultater fra EU's Stresstest kan forhåbentlig skabe ro om landets banker, og dæmpe slagsmålet med Moody's, lyder det fra Danske Bank.

Foto: Ricky John Molloy

Danske Banks økonomidirektør håber, at den store stresstest fra European Banking Authority, EBA, vil skabe ro om banksektoren i Skandinavien.

Alle danske, norske og svenske banker, der har medvirket i testen, har bestået. EBA's stresstest omfatter 90 banker, der dækker over 60 pct. af det europæiske bankmarked.

"Jeg håber meget, at dette her kan skabe lidt mere ro om banksektoren i Skandinavien. Der har jo været lidt uro med Moody's, der har nedjusteret sektoren," siger Henrik Ramlau-Hansen, økonomidirektør i Danske Bank, til Ritzau Finans.

Danske Bank er glade for testen

Danske Bank har mærket uroen ved meget volatile priser og stigende fundingomkostninger. Danske Bank er meget åbne over for, at EU tester deres finansielle styrke.

"Vi synes det er fint. Der er jo usikkerhed omkring banksektoren, så vi synes det er godt med denne her åbenhed og type af test. Det bakker vi fuldt op om," siger Henrik Ramlau-Hansen.

Stresstesten anno 2011 omfatter 90 europæiske banker, der dækker over 60 pct. af de samlede europæiske bankaktiver. Den tyske bank Helebas trak sig fra testen torsdag.

Tysk exit fra stresstest skaber frygt

Alle de største europæiske banker deltager i testen, her i blandt Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit Bank. 12 tyske banker deltager, mens 25 spanske banker deltager. Heriblandt ti såkaldte cajas, spanske andelskasser, der er stærkt eksponerede mod boligmarkedet.

Testen er todelt

Testen er delt i to. Et basisscenarium og et negativt scenarium. Basisscenariet omfatter en fortsættelse af den nuværende let positive økonomiske trend i Europa. Her ventes en BNP-vækst for EU's 27 medlemslande på 1,7 pct. i 2011 og 2,0 pct. i 2012. Arbejdsløsheden ventes på 9,5 pct. i 2011 og 9,1 pct. i 2012. Her ventes en flad udvikling i aktiemarkedet.

Det negative scenarium indregner tre store negative hændelser med store konsekvenser for verdensøkonomien. En række chok i EU, hovedsageligt med relation til den nuværende gældskrise, et globalt økonomisk chok startet i USA og et fald i dollaren mod alle de største globale valutaer.

Mere fra FinansWatch

Store kønsforskelle i pensionsprodukter

Mens næsten tre fjerdedele af mændenes samlede pensionsformue er lagt i markedsrenteprodukter, er det kun hveranden af kvindernes pensionskroner, der ligger i produkttypen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs