FinansWatch

Moody's: Negativt hvis banker hjælper Grækenland

Kreditvurderingsinstituttet ser ikke med milde øjne på en aftale med Grækenland og bankerne.

Foto: /ritzau/Thomas Borberg

De europæiske regeringers bøn om, at bankerne skal tage del i at redde Grækenland ud af landets økonomisk morads, er "kreditnegativt" for de lande, der er ude af stand til at låne penge på markedsvilkår, mener kreditvurderingsbureauet Moody's ifølge Bloomberg News.

"Erklæringerne og forslagene peger på en øget risiko for de kreditorer, der har lånt penge til Grækenland og andre gældsplagede europæiske nationer, der har svage udsigter til genopretning og mangler adgang til markederne," skriver Alastair Wilson, der har titel af chief credit officer hos Moody's, ifølge Bloomberg i et ugentligt nyhedsbrev fra kreditvurderingsbureauet.

"Det står mere og mere klart, at de private markeder vil nægte pressede stater adgang i måneder eller måske endda år, og at støtte fra EU og Den Internationale Valutafond, IMF, vil være påkrævet på længere sigt," hedder det videre.

De europæiske finansministre mødes i dag i Bruxelles for at diskutere, hvordan man kan forhindre den græske gældskrise i at sprede sig til andre lande.

Ifølge Financial Times er EU klar til at acceptere, at Grækenland indstiller betalingerne på nogle af sine obligationer som led i en ny hjælpepakke.

For et år siden vedtog EU og IMF en hjælpepakke på 110 mia. euro til Grækenland. Ifølge EU's prognoser vil Grækenlands gældsbyrde stige til 158 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i år. Sidste år var gælden 148 pct. af BNP.

Mens EU altså diskuterer Grækenlands gæld er der opstået frygt for, at Italien også får brug for en hjælpepakke. Renten på den 10-årige italienske statsobligation ligger mandag over middag på 5,5 pct.

Grækenland, Irland og Portugal har alle måttet bede om hjælp, da deres 10-årige renter krøb over 7 pct., påpeger finanshuset Evolution i en analyse. Italiens gæld udgør omkring 119 pct. af landets BNP, og de udestående obligationer på 1600 mia. euro gør ifølge analysen landets statsgæld til verdens tredjestørste - kun overgået af USA og Japan.

Standard & Poor's: Restrukturering er lig med bankerot

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs