FinansWatch

Italienske bankaktier lider under rygter

Rygter om finansminister Giulio Tremontis afgang har sat ekstra blus under keddelen i et i forvejen presset italiensk marked.

De italienske bankaktier og statsobligationer er kommet under pres, fordi markedet frygter, at Italien kan blive det næste land, gældskrisen rammer. Markedet er ifølge Danske Bank blandt andet urolig for, hvad der sker, hvis finansminister Giulio Tremonti træder tilbage, hvilket der er rygter om.

"Tremonti er den stærkeste forkæmper for finanspolitiske opstramninger og markedet er bekymret for, at en regering uden Tremonti vil indføre nye skattelettelser for at vinde det næste valg. Italien har imidlertid dårligt råd til skattelettelser, da statsgælden allerede er helt oppe på 119 pct. af BNP, og underskuddet er omkring 5 pct. af BNP," skriver Frank Øland Hansen, seniorøkonom i Danske Bank i en kommentar, og tilføjer, at den store, offentlige gæld i høj grad modsvares af en stor formue i den private sektor.

Premierminister Silvio Berlusconi har åbent kritiseret Tremontis håndtering af regeringens omkostningsplan. Desuden er Tremonti blevet inddraget i en korruptionsundersøgelse.

Ifølge Financial Times fredag, er Tremonti blevet udspurgt om sit forhold til parlamentsmedlemmet Marco Milanese som dommere torsdag anmodede om at få anholdt. Marco Milanese var indtil for nylig politisk rådgiver for Giulio Tremonti.

Får Italien brug for hjælp, vil det ifølge Frank Øland Hansen være meget alvorligt. For mens de tre lande, der indtil videre har fået assistance, blot udgør 2-3 pct. af Eurolands samlede BNP, tegner Italien sig for hele 16 pct. af BNP.

"Hvis finansministrene ikke viser handlekraft, og får stoppet eskaleringen af krisen, så er hele euro-samarbejdet truet," vurderer Frank Øland Hansen.

Talsmand for den tyske regering Steffen Seibert, udtalte ifølge Bloomberg News mandag, at Tyskland har "fuld tiltro" til, at den italienske regering formår at indføre de nødvendige tiltag i håndteringen af gældssituationen.

Steffen Seibert kaldte i øvrigt spekulationerne mod italiensk gæld for "uhensigtsmæssig".

Ritzau Finans

Mere fra FinansWatch

Dansk Handelsbanken-direktør stopper

Lars Moesgaard, adm. direktør i Handelsbanken Danmark, kommer ikke til at fortsætte i Jyske Bank, der 1. december officielt overtager den svenske banks danske forretning.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs