FinansWatch

Tre realkreditinstitutter får kniven af Moody's

DLR, BRFKredit og Nykredit får sænket deres kreditvurdering af ratingbureauet Moody's.

Kreditvurderingsinstituttet Moody's går hårdt til stålet over for de danske realkreditinstitutter for tiden. Det seneste træk fra Moody's er en sænkning af kreditvurderingerne af såvel DLR, BRFkredit og Nykredit.

DLR Kredit får sænket sin udsteder-rating et niveau til "Baa1" fra "A3", og den såkaldte Tier 1 hybrid rating sænkes til "Ba1" til "Baa3". Ydermere får begge de nye karakterer negative udsigter, hvilket lægger op til, at der kan komme en yderligere nedgradering.

På BRFkredit er udsteder-ratingen rykket to trin ned af rangstigen til "Baa3" fra "Baa1", og også her er udsigterne for den nye vurdering "negative".

Moody's har derudover sænket udsteder-ratingen på Nykredit Realkreditselskab til "A2" fra "A1" og Tier 1 hybrid ratingen til "Baa2" fra "Baa1" reflekterende bekymringer om Nykredits mulighed for at opretholde et solidt indtjeningsniveau.

For at drysse lidt ekstra salt i såret har Moody's sænket den langsigtede rating på Nykredit Realkredits datterselskab Nykredit Bank til "A2" fra "A1".

Ritzau Finans

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs