FinansWatch

Finanstilsynet lukker Fjordbank Mors

Fjordbank Mors skal skaffe 700 millioner kroner inden på søndag kl. 18, og det vurderer ledelelsen ikke er realistisk. Derfor ender den nu hos Finansiel Stabilitet, med mindre andre banker samler den op. Banken har kendt kravet i en uge. Staten kan tabe op til 4,4 mia. kr. (Opdateret 19:51)

Fjordbank Mors
Foto: DAGÃ JAN

Fjordbank Mors har anmodet om at blive afviklet under Finansiel stabilitet. Det sker efter Finanstilsynet har stillet en række krav om nye nedskrivninger og og hævet bankens individuelle solvensbehov. Banken skulle skaffe 700 mio. kr. inden på søndag klokken 18, og det vurderer bestyrelsen ikke er realistisk.

Behov får nedskrivninger

”Vores inspektion har vist, at en række af Fjordbank Mors’ udlånsengagementer har udviklet sig negativt. Banken skal derfor nedskrive yderligere og reservere ekstra kapital i forhold til den forøgede tabsrisiko. Det gælder både inden for udlån til ejendomsprojekter og landbrug, men også på detailhandelsrelaterede udlån, hvor Fjordbank Mors er negativt påvirket af den svage udvikling i samfundsøkonomien,” skriver Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, i en meddelelse.

Derfor lukkede tilsynet banken

Staten har 4 mia. på spil

Banken - der ellers var i gang med at konvertere et lån fra staten til aktier i banken - gør i en meddelelse klart, at man langt fra kan leve op til tilsynets nye krav. Bankens aktie blev tidligt på eftermiddagen sat i børspause efter rygter en snarlig afvikling.

Staten har garanteret for lån på 4 mia. kr. og givet et direkte lån til kapitalen på 400 mio. kr. En del af det samlede beløb på 4,4 mia. kr. vil formentligt gå tabt.

"Banken foretog i 1. kvartal 2011 nedskrivninger på 60,6 mio. kr. Banken har selv konstateret et væsentligt nedskrivningsbehov i 2. kvartal 2011 bl.a. grundet, at der indenfor den seneste uge er konstateret en væsentlig negativ udvikling i bankens største engagement. Finanstilsynet har krævet nedskrivningsniveauet yderligere forhøjet for 2. kvartal 2011 til niveauet 400 mio. kr. Bestyrelsen deler ikke Finanstilsynets vurdering af dette yderligere nedskrivningsbehov, herunder de bagvedliggende værdiansættelsesprincipper," skriver banken og fortsætter:

Mangler 700 mio. kr.

"Finanstilsynets gennemgang af engagementer har endvidere medført, at Finanstilsynet har forhøjet det individuelle solvensbehov fra 9,7% til 16%. Bestyrelsen er ej heller enig i denne vurdering og finder, at Finanstilsynets opfattelse er udtryk for en skærpet praksis i vurderingerne."

Det betyder, at banken pludselig stod og manglende 700 mio. kr. inden på søndag:

"Det af Finanstilsynet fastsatte individuelle solvensbehov samt de af Finanstilsynet krævede yderligere nedskrivninger indebærer, at banken efter Finanstilsynets beregninger mangler godt 700 mio. kr. basiskapital," skriver banken og fortsætter:

For stort spænd

"Som følge af det konstaterede behov for yderligere nedskrivninger og det af Finanstilsynet dags dato fastsatte solvenskrav har banken i dag givet meddelelse til Finanstilsynet om, at banken vil lade sig afvikle under Bankpakke III, hvis den ikke kan tilvejebringe den foreskrevne kapital til opfyldelse af det af Finanstilsynet fastsatte solvenskrav inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist søndag den 26. juni 2011 kl. 18.00."

Det leder banken til den konklusion, markedet drog op til børspausen:

"Bestyrelsen havde iværksat tiltag til styrkelse af basiskapitalen herunder frasalg af afdelinger og andre aktiver med henblik på styrkelse af kapitalen og reduktion af forretningsomfanget. Disse tiltag nåede ikke at blive gennemført, men bestyrelsen må også konstatere, at spændet mellem den solvensprocent, der kunne opnås herved og det af Finanstilsynet fastsatte individuelle solvensbehov forventeligt er så stort, at der ikke er mulighed for at inddække behovet, og banken har derfor anmodet Finanstilsynet om afvikling i henhold til regelsættet af 1. oktober 2010 (Bankpakke III)."

Finansforbundet klar med krisehjælp på Mors

Betjening som normalt

Finansiel Stabilitet oplyser, at bankens kunder kan forvente betjening som normalt.

"I forlængelse af Selskabsmeddelelse nr. 11 af d.d. fra Fjordbank Mors A/S forventer Finansiel Stabilitet i løbet af weekenden, at en del af bankens aktiver og en del af bankens passiver overføres til en ny bank under Finansiel Stabilitet A/S. Den fortsættende bank vil med de begrænsninger, som overførslen indebærer, stadig kunne betjene kunderne med deres almindelige forretninger, ligesom kontonumre og kort vil fungere som hidtil. Overtagelsen vil blive gennemført i henhold til Bankpakke III og med virkning fra og med i dag den 24. juni 2011, således at kundernes og bankens dispositioner fra og med i dag er foretaget i regi af den nye bank."

Finansrådet meddeler, at man hen over weekenden vil arbejde på en sektorlæsning, der kan sikre indskydere og simple kreditorer ud over 750.000. Læs mere her:

(Opdateret)

Mere om krakket:

Myndighederne går i flyverskjul

Blodrød dag for bankaktierne

Fakta om Fjorbank Mors

Henrik Bjerre: Positivt med en sektorløsning

Fjordbank sender landbrugskunder konkurs

Derfor lukkede tilsynet banken

Finansrådet: Sektoren vil forsøge redningsaktion på Mors

Finanstilsynet lukker Fjordbank Mors

Finansforbundet klar med krisehjælp på Mors

Avis: Finansiel Stabilitet afvikler Fjordbank Mors

Fjorbank Mors sat på børspause

Andre artikler:

Banker beholder kontroversielle lån

Fjordbank: Selvfølgelig har det effekt på kunderne

Bundplacering overrasker ikke topchefer

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere